Den nye aftale sigter mod at skabe et flere dansk-indiske samarbejder og fra Innovationsfonden er der i 2018 øremærket 15 mio. kr. til forsknings- og innovationsprojekter inden for energi og vand
Der har gennem en del år blæst kolde diplomatiske vinde fra Indien mod Danmark, som følge af at Danmark ikke vil udlevere Niels Holck til retsforfølgelse i Indien. Det sidste års tid er vindene imidlertid blevet mildere og endnu en indikator på det, er den netop indgåede samarbejdsaftale. Tirsdag underskrev uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og hans indiske ministerkollega Harsh Vardhan en regeringsaftale, der skal gøre det nemmere for danske og indiske institutioner, myndigheder og private virksomheder at indgå konkrete samarbejder om forskning, teknologiudvikling og innovation.
Og Indien er en nation på vej frem. Landet har 3 doblet sit BNP siden år 2000, og har i dag en økonomi der målt på købekraft ligger nr. 3 i verden. Rent videnskabeligt har de længe været langt fremme indenfor fx rumforskning og antallet af videnskabelige artikler er i dag 4 gange højere end for 17 år siden. Samtidig er der i landet fokus på vedvarende energi og forreningsbekæmpelse, hvor Danmark har meget at byde på forskningsmæssigt.
Den nye aftale om samarbejde ligger dermed godt i tråd med regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi, hvor dansk forskning skal kunne måle sig med et globalt eliteniveau. For at nå dertil kan et boost i det internationale samarbejde være med til at udvikle og opbygge den nødvendige kapacitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























