Dansk Erhverv vil have flere penge til CBS

Opdateret: Af den oprindelige artikel fremgik det, at Aarhus Universitet skulle have dobbelt så mange basismidler, målt pr. studerende, som CBS. Aarhus BSS har gjort redaktionen opmærksomme på, at sammenligningsgrundlaget for den udlægning ikke var retvisende, hvorfor tallet nu er ændret. 

– Set fra vores stol er det vigtigste universitet dét, der får færrest basismidler.

Udmeldingen kommer fra Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, som mener, at der er en meget skæv fordeling af basismidler til universiteterne.

Når der bliver uddelt forskningsmidler til de otte danske universiteter, bliver Copenhagen Business School den store taber.

– Der er ikke nogen, der får så få basismidler pr. studerende som CBS, påpeger Mads Eriksen.

Som konsekvens må CBS afvise op mod halvdelen af ansøgerne og har samtidig fået en række uddannelser med meget høje snit, fordi konkurrencen er så stor.

– De afviser mange dygtige ansøgere på nogle uddannelser, vi står og mangler kandidater fra. CBS kan simpelthen ikke uddanne de kandidater, vi har behov for, siger Mads Eriksen.

Samme tendens gør sig gældende på IT Universitetet, der også må afvise omkring halvdelen af deres ansøgere til videregående uddannelser, fordi universitetet ikke har basismidler til at lave en uddannelsesdækning.

– Det er lidt mærkeligt, at imens vi taler teknologipagt og prøver at præge unge til at interessere sig for it, så må dét universitet, der specialiserer sig i it, afviser halvdelen af ansøgerne, mener DE-chefen.

Udbud og efterspørgsel

Den største andel af universiteternes forskningsmidler udgøres af basismidler, som universiteterne modtager hvert år og  selv bestemmer, hvordan de internt vil fordele mellem de forskellige områder.

Da basisbevillingerne især understøtter den forskningsbaserede undervisning og desuden skal dække universiteternes uddannelse af ph.d.-studerende, har midlerne stor betydning for hvert enkelt universitet.

Mads Eriksen anerkender, at universiteter med ”våde områder som laboratorier” er dyrere end ”tørre områder som CBS”.

Men hvis man sammenligner CBS med Aarhus BSS, Danmarks anden Business School, har BSS 30 procent flere basismidler, målt pr. studerende, end CBS, viser tal fra Danske Universiteter.

Ser man på ledigheden blandt dimittender, er den også langt lavere på CBS end hos andre universiteter, og det vidner om den mangel, der er på kandidater både herfra og fra ITU, mener uddannelses- og forskningschefen.

Den type kandidater, der efterspørges fra CBS, er både ”klassisk merkantile kandidater” og – i høj grad også – dem, der forstår at sætte handel i spil med it.

– Den der coss-over mellem it og handel er der stor efterspørgsel på, og de kandidater, der kommer ud nu, bliver simpelthen hevet ned fra hylderne med meget store startlønninger, beskriver Mads Eriksen.

Sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel af kandidater er central for DE-chefen, og han henviser også til, at Regeringens Universitetsudvalg er nået frem til det samme i sin seneste anbefalinger til fremtidens universiteter.

Før årsskiftet, og imens Søren Pind endnu var forskningsminister, lagde han op til at lave en ny fordelingsnøgle, så basisbevillingerne bliver ændret. Den nuværende fordelingsnøgle er kendetegnet ved at være meget historisk betinget, da “gamle” universiteter som Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU får langt flere midler end de nyere universiteter.

De seneste tal viser, at KU’s basisbevillinger er på godt 2,9 mia. kroner, AU’s på knap 1,9 mia. kroner, imens basisbevillingerne til CBS, som er et mindre universitet med langt færre studerende, ligger på godt 270 mio. kroner.

KILDE: DANMARKS STATISTIK, APRIL 2017

1 procent: Loft eller gulv?  

Mads Eriksen ønsker ikke at give et bud på, hvordan man kunne rykke midlerne rundt, så det gav en anderledes fordeling blandt universiteterne. Det vigtige er derimod at tilføre flere midler til dansk forskning, understreger han.

– Regeringens målsætning om 1 procent (af BNP til dansk forskning, red.) er blevet et loft, hvor vi mener, det burde være et gulv. Vi står overfor nogle udviklinger som samfund med den digitale omstilling, hvor viden bliver helt afgørende at investere flere penge i. Og der bør man kigge mod CBS og ITU før man kigger på de andre universiteter i forhold til basismidler.

Frygten for, at 1-procentsmålsætningen bliver et loft frem for et gulv betyder også, at Dansk Erhverv er stærkt kritiske over for den besparelse i det offentlige forskningsbudget, der betød et fald på 1,4 mia. kroner i 2015.

– Det var et helt forkert sted at spare. Og når man ser 1-procentsmålsætningen som et loft, har det betydet, at man kan tillade sig at spare andre steder, fordi vi i Danmark er blevet så gode til at hente internationale penge til forskning, siger Mads Eriksen med henvisning til udviklingen i det offentlige forskningsbudget.

Imens statens midler til dansk forskning er faldet med 4 procent fra 2015 til 2018, er hjemtaget af midler fra særligt EU samtidig steget med 11 procent i perioden.

LÆS OGSÅ: STATSLIGE FORSKNINGSMIDLER STAGNERET PÅ 2008-NIVEAU