Regeringen vil med finanslovsforslaget løfte det offentlige forskningsbudget for 2018 med 377 mio. kr. i forhold til 2017. Med det fastholder regeringen sin hidtidige målsætning om at investere 1% af BNP i forskning. Det svarer til samlet 22,2 milliarder kroner.
I industrien møder udspillet ikke synderlig begejstring, da beløbet blot følger stigningen i BNP og ikke er udtryk for et prioriteret, procentuelt løft.
Dansk Industri (DI) og CO-industri har denne sommer lanceret en fælles appel om at øge det offentlige forskningsbudget fra 1% til 1,5% henimod 2025. Det svarer til 9 mia. kr. ekstra til fri forskning. Udspillet lagde blandt andet op til en omfordeling af forskningskronerne, så andelen til teknisk forskning øges fra 14% til 20% af den samlede pulje, skriver Ingeniøren.
Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, afviser kritikken og mener, at udspillet er positivt og ambitiøst:
– Hvis vi skal være klar til at gribe fremtiden, så spiller videregående uddannelser og forskning i verdensklasse en helt central rolle. Den store investering, vi foretager i dansk forskning, skal vi være stolte af. Regeringen arbejder for økonomisk vækst, og det giver muligheder for at bruge flere penge på forskning, siger han til Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at regeringen vil afsætte penge til at styrke forskningen i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder samt udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområde. Derudover ser regeringen gerne, at en del af beløbet bruges til forskning i uddannelseskvalitet og til at øge basisforskningsmidlerne på udvalgte universiteter.
Regeringen forventes at fremlægge sit udspil til finansloven for 2018 i morgen:
– Jeg ser frem til at tage hul på forhandlingerne med Folketingets partier om, hvordan vi skal bruge forskningsreserven. Fremtiden er ikke kun noget, vi skal forudsige – vi skal selv skabe den, og her er ny og visionær forskning afgørende, siger Søren Pind.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























