Dansk forskning har stor gennemslagskraft

Dansk forskning er blevet mere international de sidste 20 år.

I 2013 var hver anden danske forskningspublikation baseret på et internationalt forskningssamarbejde, mens det var hver tredje i 1995.

Samtidig bliver det læst og citeret, når danske forskere udgiver videnskabelige artikler. Dansk forsknings gennemslagskraft målt i citationer per artikel ligger nemlig i top-3 blandt OECD-landene. Kun Schweiz og Island ligger foran Danmark på listen.

Det er især inden for fagområderne medicin, sundhed og ingeniørvidenskab, at danske forskningspublikationer bliver citeret mere end verdensgennemsnittet. Her drejer det sig henholdsvis 98%, 93% og 89% mere end forventet i forhold til verdensgennemsnittet.

Opgørelsen er en del af Uddannelses- og Forskningspolitisk redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er første gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fremlægger en samlet status på uddannelses- og forskningsområdet.  Redegørelsen blev præsenteret på et gå-hjem-møde i ministeriet tirsdag.

Danmark på 1. plads
Dansk forskning baserer sig i høj grad på offentlig-privat sampublicering. På den liste kravler Danmark endnu længere op. Her ligger vi nemlig på førstepladsen blandt OECD-landene, når der bliver målt på andelen af publikationer, som er sampubliceret mellem de højere læreanstalter og erhvervslivet.

Tallene er baseret på data fra Scopus, som er en af de internationalt bedst dækkende databaser over forskningspublikationer. Scopus indeholder artikler fra 7.500 forskningsinstitutioner.

Forskningen skal gøre os i stand til at gribe de nye teknologier, så vi kan opfinde innovative produkter og skabe nye arbejdspladser.

Danmark har generelt et højt antal offentlige publikationer per indbygger og et højt offentligt investeringsniveau i forskning i forhold til de andre OECD-lande. Det glæder Forskningsminister Søren Pind:

– Forskningen skal gøre os i stand til at gribe de nye teknologier, så vi kan opfinde innovative produkter og skabe nye arbejdspladser. Og den skal gøre os i stand til at forstå og håndtere en verden med globale udfordringer, udtalte han i forbindelse med offentliggørelsen.

Følger målsætningen
Der er flere områder, hvor Danmark klarer sig rigtig godt, sammenlignet med resten af OECD landene. F.eks. ligger vi også nummer et målt på investeringer i forskning, der bliver udført i den offentlige sektor. I 2017 svarer forskningsbudgettet til 1,01% af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Det er over lande som Sverige og Finland.

Til gengæld halter det, når det gælder investeringer fra den private sektors side, her ligger vi kun nummer 10. Lande som Japan, Sydkorea, Israel og Sverige ligger over Danmark.

I 2015 blev der udført forskning for knap 1,9% af BNP i den private sektor i Danmark.

Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse viser også, at:

• Danmark har høje investeringer i forskning finansieret af private fonde. Danmark ligger nummer 1 målt på forskning ved de højere læreranstalter, der er finansieret af private non-profit fonde og organisationer, sammenlignet med resten af OECD.
• Forskeruddannelse er højt prioriteret i Danmark. I EU/EØS ligger Danmark nummer 7 målt på tildelte ph.d.-grader per indbygger.
• Den danske forskningsproduktion er høj. Danmark ligger nummer 2 i OECD målt på antallet af videnskabelige publikationer per indbygger. Kun Schweiz producerer flere videnskabelige produktioner per indbygger end Danmark.
• En ny fremskrivning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at antallet med en videregående uddannelse vil stige fra 800.000 personer i 2015 til 1,2 mio. personer i 2040 – svarende til en stigning på 50%.
• Universitetsuddannede i arbejdsstyrken er i gennemsnit mere tilbøjelige til at starte egen virksomhed sammenlignet med den øvrige del af arbejdsstyrken.