Danmark skal sikre sin globale førerposition indenfor life science. Derfor styrker regeringens nu området med en vækstplan, der skal gøre det endnu mere attraktivt at forske og udvikle inden for life science i Danmark.
Life science er et kæmpe område, og Danmark er førende – kun overgået af Schweiz – når det kommer til life science virksomheders private forskningsinvesteringer.
I 2015 investerede life science virksomheder knap 12,5 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark og stod dermed for en tredjedel af erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling. Samtidig er investeringer i life science forskningen på de offentlige institutioner steget med 75 procent i løbet af de sidste ti år.
Spørgsmålet er, om de penge bliver brugt optimalt? Det skal regeringens nye vækstplan, Vækstplan for life science, sikre med et såkaldt “servicetjek” af life science forskningen på de offentlige institutioner.
Både Dansk Erhverv og Dansk Industri er glade for netop dette initiativ i vækstplanen.
– Regeringen lægger op til et servicetjek af investeringerne på sundhedsområdet. Det er godt, for de offentlige forskningsinvesteringer – ikke mindst på sundhedsområdet – bør i højere grad fokuseres, så de understøtter virksomhedernes videns- og kompetencebehov. Der er et skævt match i dag, og selvom sundhedsforskning i dag udgør 37 pct. af det samlede offentlige forskningsbudget, så er det kun en mindre del af forskningen, der er relevant for lægemiddel- og medicoindustrien, siger Charlotte Rønhof vicedirektør i DI, og uddyber:
– Det gælder ikke mindst de naturvidenskabelige dele af sundhedsforskningen, eksempelvis farmaci og medicinsk bioteknologi, som slet ikke prioriteres højt nok set i forhold til den forskning, som virksomhederne efterspørger.
Hun bakkes op af den sundhedspolitiske fagchef i Dansk Erhverv:
– Det er værdifuldt, at der gennemføres et servicetjek af life science forskning på offentlige institutioner, idet vi herigennem vil få et bedre overblik over, hvordan de offentlige investeringer fordeler sig, siger Katrina Feilberg Schouenborg.
Øget skattefradrag og excellent forskning
Derudover vil regeringen sikre, at Danmark fortsat kan konkurrere på internationale vilkår. Derfor lægger de samtidig op til at øge skattefradraget for private virksomheders udgifter til forskning og udvikling (F&U) fra de nuværende 100 procent til 110 procent fra 2026.
– Vi er meget glade for, at regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i Erhvervs- og Iværksætterpakken og senest i regeringens vækstplan for life science har anerkendt behovet for at indføre et F&U-fradrag. Herved lukkes noget af den konkurrencefordel, hvor danske virksomheder har fået mindre forskning pr. krone end deres udenlandske konkurrenter fra lande med F&U-fradrag. For nuværende bliver fradraget hævet gradvist til 110 procent. I Dansk Erhverv ønsker vi, at det hæves til 130 procent, så det kommer op på et internationalt konkurrencedygtigt niveau, siger Katrina Feilberg Schouenborg fra Dansk Erhverv.
Ambitionen er, at Danmark forsat skal være førende som life science nation, og derfor vil regeringen ligeledes styrke excellent forskning og skabe bedre muligheder for fremtidens topforskere.
Regeringen vil i 2018 invitere en række private og offentlige forskningsfinansierede fonde til at deltage i etableringen af en Nobelpragt for at fremme og anerkende dansk forskning på Nobelprisniveau. Centralt for pagten er, at der skal etableres nogle få særlige nobelpriscentre, hvor der er sikret økonomiske rammer for at kunne skabe forskningsresultater, der kan konkurrere med den absolut bedste internationale forskning.
– Vi har unikke muligheder på life science området. Stærke, forskningsaktive virksomheder, excellente sundhedsfaglige forskningsmiljøer og gode registrer. Det skal vi selvfølgelig udnytte og med udspillet tager regeringen et fornuftigt første skridt, siger Charlotte Rønhof om regeringens samlede vækstplan.
– Danmark er en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Det styrker vi ved at etablere et innovationscenter i Boston ved at gøre det lettere for danske virksomheder at få kontakt til de dygtigste forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet. Samtidig skal vi se, om de penge, vi bruger på forskning inden for området bliver brugt bedst muligt, så vi kan skabe fundamentale og forandrende nybrud til gavn for menneskeheden, siger Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind i en pressemeddelelse.
Det overordnede ansvar for opfølgningen på vækstplanen vil blive forankret i Erhvervsministeriets nye life science enhed, der står for den erhvervspolitiske indsats i forhold til life science industrien. Enheden etableres som opfølgning på aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer.
