DIKU ligger i år nr. 11 på ARWU-ranglisten (Academic Ranking of World Universities) – bedre kendt som Shanghai-ranking. Det er et kvantespring for instituttet, som i 2016 lå nr. 49, skriver Uniavisen. Samtidig er det den højeste placering, KU nogensinde har fået.
Listen baseres blandt andet på målinger af, hvor mange citerede forskere, publicerede artikler i videnskabelige tidsskrifter og nobelprismodtagere, som universiteterne har i forhold til deres størrelse.
Ud over DIKU er det kun ETH i Schweiz, der repræsenter et europæisk land på listen.
Professor og institutleder på DIKU, Mads Nielsen, er ydmyg over resultatet og forklarer, at instituttet især markerer sig ved at være bredt og internationalt citeret:
– Vi havde forventet at rykke op på listen, men nok ikke så meget. Vi er især gået frem i antallet videnskabelige citationer, så det er en koncentreret indsats igennem flere år. Det betyder, at vores forskning bliver citeret bredt i hele verden. Men det gode resultat hænger også sammen med, at vi har fået flere studerende og har forbedret vores økonomi de sidste fem år.
Ud over at give prestige, kan placeringen bruges til at lokke dygtige forskere og studerende fra hele verden til Danmark for at studere på en af de bedste datalogiske uddannelser i verden
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























