I morgen, d. 1. november, indvier DTU sit nye bygningskompleks, det breder sig over 42.000 kvadratmeter. Byggeriet er universitetets største byggeprojekt siden 1970’erne, hvor DTU blev etableret på Lundtoftesletten i Lyngby.
Med det nye byggeri vil DTU sætte rammer for både ingeniørvidenskabelig forskning, uddannelse, innovation og rådgivning. Derudover skal byggeriet skabe et samlet internationalt forskningsmiljø i krydsfeltet mellem biovidenskab og teknisk videnskab.
DTU’s ingeniører, som tidligere har arbejdet mest inden for matematik, fysik, kemi og geovidenskab, skal nemlig i stigende grad også have viden på det biovidenskabelige område:
– Biologi er blevet et væsentlig grundlag for det polytekniske univers. Derfor skal alle DTU-ingeniører i fremtiden have basal viden på det biologiske område, siger DTU’s rektor, Anders Bjarklev.
Samlingen af biovidenskabeligt arbejde og uddannelse i ingeniørkunst vil således lade DTU’s ingeniørstuderende komme i kontakt med det biovidenskabelige forskningsmiljø.
Til stede ved indvielsen af byggeriet vil være H.K.H. Kronprins Frederik og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Læs mere om det nye bygningskompleks på DTU
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























