Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Færre studerende falder fra, hvis de drikker

RAPPORT: Både for meget og for lidt alkohol giver frafald på studiet. Det er en af konklusionerne i rapport med over 14000 studerende.

For nylig kom det frem at 1 ud af 4 studerende falder fra studiet.

Med rette kan man spørge hvorfor det sker, og en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) giver noget af svaret. De har spurgt over 14.000 studerende om deres start på studiet i 2016, en periode man erfaringsmæssigt ved har stor betydning for om studiet bliver fuldført eller ej.

Mest bemærkelsesværdigt er at alkohol spiller en rolle. På både universiteter og professionshøjskoler gælder, at sandsynligheden for frafald stiger, både hvis den studerende drikker meget mere alkohol, men også hvis han/hun drikker mindre end de andre.

Rapporten tænker i flere forklaringer, hvor et for stort alkoholindtag have sundhedsmæssig og fraværsmæssig betydning, der forhindrer en god studiestart. Omvendt kan et lille alkoholindtag tænkes at have social betydning, fordi alkohol ofte har en social funktion i forbindelse med studiestart, som studerende med et lille alkoholindtag udelukkes fra.

På baggrund af fundene anbefaler rapporten at uddannelsesinstitutioner og universiteter indfører en alkoholpolitik, der tager højde for, at der er være større sandsynlighed for frafald ud fra ens drikkevaner.

Universiteter har brug for længst studiestart
Men det er ikke bare alkoholen, der har betydning. Det har varigheden af studiestartsforløbet. Langt studiestartsforløb giver lavere frafald, og rapporten viser, at når varigheden af studiestartsforløb bliver bare en dag længere, falder sandsynligheden for frafald i gennemsnit med cirka -0,2 procent på universiteterne og med cirka -0,3 procent på professionshøjskolerne. Men det er nu ikke sådan at man kan komme alle frafald til livs, ved bare at lave introforløb, der er lange nok. Bliver de over 10 dage lange på universiteterne og 5 dage på professionshøjskolerne, udlignes effekten.

Ikke overraskende spiller de studerendes egen tilfredshed med studiestarten en rolle. Inden for det faglige handler det fx om en god introduktion til uddannelsens faglige indhold og om krav om forventninger bliver blevet kommunikeret tydeligt. På den sociale banehalvdel gælder det fx om, at skabe gode rammer for at lære de medstuderende at kende.

Læs hele rapporten her

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading