Hvert år tager det internationale erhvervsmedie Financial Times den økonomiske temperatur på byer og regioners evner som erhvervscenter – herunder også deres strategier for at tiltrække udenlandsk kapital. I år indtager København, eller Greater Copenhagen som det hedder i undersøgelsen, en fornem førsteplads blandt de mellemstore regioner i Europa, når det gælder strategier til at tiltrække penge til forskning.
-Det er bare så dejligt for hele Greater Copenhagen, og så dejligt, at det er et internationalt medie som Financial Times, fortæller den tydeligt glade kommunikations- og marketingdirektør Louise Juhl i Copenhagen Capacity, der er organisationen bag Greater Copenhagens investeringsfremmestrategi.
Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor de har opnået pladsen:
-Vi gør det på en lidt anden måde end mange andre, mere metodisk måske. Ud af de i alt 350 forskningsområder der er på de universiteter vi arbejder sammen med, har en særligt nedsat arbejdsgruppe i samarbejde med universiteterne valgt 12 styrkepositioner ud, som har et unikt potentiale i forhold til investeringsfremme. Andre regioner siger måske, de er gode til medicinsk forskning, men vi bliver meget specifikke og siger ”diabetes”. Det ved vi jo godt, men det gør verden ikke, før vi fortæller dem det.
Dermed har de meget klart defineret et salgbart produkt. Men det har naturligvis også betydet, at nogle forskningsområder har måtte nedprioriteres i investeringsfremmeagendaen:
-Det er klart, det har været den store øvelse. Det har været svært, for så frasiger man sig jo også noget.
Greater Copenhagen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne og har et mål om at facilitere partnerskaber og samarbejde mellem virksomheder, det offentlige og universiteter. De 12 “styrkepositioner” – områder indenfor forskning – som de fokuserer på i bestræbelserne på at binde forskning og forretning sammen, er blandt andet life sciences, grøn energi, akustik, kvanteteknologi, IT og Big Data.
Netop indenfor kvanteområdet bød 2017 på et stort samarbejde mellem KU og Microsoft om at bygge en kvantecomputer, mens Bristol Myers Squibb lagde forskning indenfor life sciences for mere end 2,3 mia. dollars i regionen.
En ny slags kommunikation
Førstepladsen for strategi får Copenhagen Capacity også fordi vejen til at få det glade budskab – det salgbare produkt – ud til verden, har været grebet lidt anderledes an end normalt:
-Vi markedsfører os kun digitalt og har udviklet en kampagneløsning, der bruger de sociale medier, så vi kan ramme vores specifikke målgruppe med vores budskab. På den måde kan vi komme mere effektivt ud end vi tidligere har kunnet, fx i form af deltagelse på messer og lignende. Der er rigtig mange, som har været skeptiske over det, for kan man virkelig ramme den ønskede målgruppe på online communities? – Ja! Det rammer faktisk rigtig godt på Facebook og andre online platforme.
Når det rammer godt på de sociale medier, skyldes det ifølge Louise Juhl ikke alene, at de forsøger at være meget målrettede og specifikke. Greater Copenhagens budskaber på de sociale medier slår også på de bløde værdier:
-Det er de skandinaviske værdier, som at arbejde bedre sammen, den flade ledelsesstruktur og at man fx godt kan arrangere et møde med overborgmester Frank Jensen. Men også at vi ikke har lange arbejdsdage, lægger vægt på miljøet og endda at vi cykler til arbejde. Den historie rammer dem i maven og gør at de bliver interesserede. Det er den samlede fortælling der gør, at Greater Copenhagen bliver interessant.
ESS og events
Bag førstepladsen gemmer sig ud over store samarbejdsaftaler i 2017 og en anderledes strategi også konkrete events. For eksempel at afholde arrangementer som Copenhagen Fintech Week, hvor mere end 1000 start-up firmaer fra over 30 lande deltog, eller at bringe mere end 70 fintech firmaer med hovedsæde i Storbritannien sammen og forklare om fordelene ved at investere i Greater Copenhagen på den anden side af Brexit.
Endelig påvirker også placeringen af en af verdens største forskningsfaciliteter – European Spallation Source (ESS) i Lund og til dels København – den fine placering, og lover godt for fremtidige udenlandske investeringer i forskning.
-Vi har et ønske om at få tiltrukket 5-10 internationale forskere eller virksomheder på hver af de 12 styrkepositioner indenfor de næste 3 år, slutter Louise Juhl.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























