Høje lønninger til ph.d.’ere på det private arbejdsmarked

Det kan betale sig at bruge de tre år på at læse videre, som en ph.d. grad tager. I hvert fald hvis man får job i det private. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening.

Ansatte med en ph.d.-grad tjener nemlig i gennemsnit 157.164 kr. mere om året end medarbejdere med en kandidatgrad som højeste uddannelsesniveau. Det er en lønforskel på 30 procent eller omregnet i kroner og ører 13.097,- kr. hver måned.

Den nye lønstatistik fra Dansk Magisterforening handler udelukkende om ansatte på det private arbejdsmarked.

Tager man højde for faktorer som køn, branche og anciennitet er forskellen dog mindre.
Med de faktorer indregnet er månedslønnen for ph.d.’ere i gennemsnit 3.036 kr. højere end for kandidater.

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, glæder sig over at tallene viser, at det samfundsmæssigt kan betale sig at uddanne ph.d’er:

– Der er brug for fokus på, at det faktisk betaler sig for både den enkelte og for samfundet at uddanne sig på et højt niveau. Vidensudvikling er vigtigt i sig selv, men det også et samfundsmæssigt afkast, når man investerer i ph.d.-forløb. Både det offentlige og det private arbejdsmarked får glæde af ph.d.’ernes viden – den viden er vigtig i forhold til den fortsatte investering i ph.d.-forløb.

Naturvidenskabelige ph.d.’ere tjener mest
Det er især naturvidenskabelige ph.d.’ere, der hiver lønniveauet op. På det naturvidenskabelige fagområde er der nemlig langt større forskel mellem lønniveauet for ph.d.’ere og kandidater, end der fx er inden for humaniora, hvor lønforskellen er minimal.

Derudover er der generelt flere jobs, der kræver en forskerbaggrund inden for de tekniske videnskaber, hvilket også er med til at trække lønnen for naturvidenskabelige ph.d.’ere i vejret.

– Arbejdsgiverne giver ikke en høj løn for at være flinke, men fordi medarbejderne er det værd. Og statistikken viser med al tydelighed, at ph.d.erne er skattede og værdsatte på det private arbejdsmarked. Ph.d.erne bidrager med en stor fagspecialiseret viden på nogle unikke områder, men de kan også omsætte den viden til andre faglige problemstillinger. Deres fordybelse og faglige kraftpræstation gør, at de har ekstra gode forudsætninger til at se og løse problemer, og det belønner arbejdsgiverne heldigvis, siger Camilla Gregersen.

Dansk Magisterforenings undersøgelse er foretaget blandt foreningens medlemmer. I undersøgelsen deltog 2.612 respondenter, heraf 234 med en ph.d.-grad.

Læs mere hos DM.