Mette Nordahl Svendsen professor ved institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet modtager 15 mio. kr. fra Carlsbergfondet til forskningsprojektet Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe). Hun skal blandt andet undersøge etiske, juridiske og organisatoriske aspekter af udviklingen og brugen af personlig medicin. Det skriver KU.
Den enkeltes autonomi og privatliv har traditionelt været fundament for sundhedsvæsenets etiske og juridiske reguleringer. Men de senere år har den teknologiske udvikling udfordret dette fundament.
Og hvad gør man så, når de grundlæggende etiske og juridiske rammer ikke stemmer overens med den virkelighed vi befinder os i? Hvordan skal vi eksempelvis forvalte et begreb som person, når personen manifesterer sig som data? Det er blandt andet begreber som person, medicin og behandling, som trænger til at blive uddybet og afgrænset.
Øget fokus på personlig medicin
Personlig medicin har vundet frem de senere år, og ved årsskiftet fremlagde regeringen og Danske Regioner en national strategi for Personlig Medicin. Dermed bliver Danmark en del af den internationale udvikling, der er på området.
Og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher er glad for at kunne bidrage til udviklingen:
– I lyset af den nye nationale strategi og det øgede fokus, der i disse år er på udviklingen af medicin skræddersyet til den enkelte patient, har Carlsbergfondet fundet det oplagt at igangsætte et forskningsprojekt, der skal kaste et grundvidenskabeligt lys over de etiske, juridiske og organisatoriske udfordringer, som opstår i kølvandet på det hastigt voksende felt. Vi er glade for at kunne støtte et projekt, der vil bidrage med ny vigtig viden, som kan gøre os bedre i stand til at håndtere etiske aspekter på en proaktiv snarere end en reaktiv måde.
Nye muligheder skal komme patienterne til gavn
Regeringen har afsat 100 mio kr. af til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin, og der arbejdes på, at det skal komme patienterne til gavn.
Og Sundhedsministeren Ellen Trane Nørby er begejstret for den nye bevillingen, som hun blandet andet mener kan være med til at effektivisere behandlingen for den enkelte patient:
– Med Personlig Medicin kan vi gøre behandlingen af det enkelte menneske mere effektiv. Vi kender det allerede fra f.eks. nogle kræftsygdomme, og håbet er, at det også kan komme mennesker med de store folkesygdomme som gigt og diabetes til gavn. Lægerne vil fremover kunne blive skarpere på de dybereliggende årsager til sygdomme som f.eks. de genetiske mutationer. Udviklingen stiller samtidig vigtige samfundsmæssige spørgsmål inden for etik og jura. Derfor er det glædeligt, at der nu afsættes midler til netop at dykke ned i det område. Med den nationale strategi samarbejder vi om behandling, forskning, viden og investeringer, så vi finder en god vej frem, der også har et stærkt fokus på inddragelse af borgerne og patienterne. Fortæller hun.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























