…og det er ikke nemt at vælge blandt alt det spændende, når danskerne skal oplyses og underholdes om den forskning, de betaler for. Det er nemlig et sandt overflødighedshorn af muligheder, der byder sig til på forskningens døgn fra d. 20-26. april. Derfor bliver der også langt fra plads i denne spalte til alle de gode tilbud, som for overskuelighedens skyld er den delt op i tre kategorier: De overraskende, for voksne og for børn
De overraskende
Ind i mellem støder man på emner man tænkte, man ikke vidst noget om, men som må være interessante. Man glædes i sit stille sind over der findes mennesker, som bruger tid og kræfter på at undersøge emner med så stor spændvidde. Her er to af den slags arrangementer.
I Allerød kan man d. 23 om aftenen opleve ”efternavnets historie”. Hvem har nogensinde tænkt på at efternavne indtil for kort tid siden opførte sig som det mandlige kønskromosom? Ja, det er ikke noget man til daglig skænker mange tanker, men til foredraget kan man høre, hvordan det hænger sammen og fx også hvordan efternavne gennem tiden har vandret hen over landet.
Et andet emne der sjældent popper op på forskningspaletten, er hvordan komikere får succes med valgkampagner. I 1994 lovede den danske komiker Jacob Haugaard ‘medvind på cykelstierne’ og blev valgt ind i Folketinget. I 2010 gjorde den islandske komiker Jón Gnarr noget lignende og lovede ‘alt muligt til de trængende’. Siden blev han valgt som borgmester i Reykjavik. Hør til foredraget i Sorø om hvordan humoren hjalp dem til at blive valgt – helt uden valgprogrammer.
For børn
Børn er altid en god undskyldning for at finde viden, og det samme gør sig gældende i dette års forskningens døgn –som jo altså strækker sig fra d.20-26 april. Hvis man gerne vil indoktrinere – eller bare give underholdning med vitaminer – til sine børn, kan man fx trække dem med til Den Rå Hal i Århus. Her kan man se kreative forskere fra Arkitekskolen arbejder med beton. Beton har gennemgået en kæmpe udvikling og har i dag egenskaber det ikke besad for 15 år siden, ligesom det er blevet nemmere at forme og fastholde. Det er fredag – onsdag kl- 10-18.
En anden sjov mulighed – hvis man er skoleklasse, vel at mærke, er at smage på insekter. Skulle man endnu ikke have købt dem i dagligvareforretninger og smagt dem, vil der bliver mulighed for det på Thorvaldsensvej 40 i København. Her kan man, ud over at tage et kig ind i smagsforskernes verden, også være med til at beskrive smagen af insekterne. For hvis vi i den vestlige verden skal begynde at bruge insekter som mad, skal vi kunne lide dem – og det kan vi kun, hvis de smager godt. Nam Nam.
For voksne
Har man ingen børn ved hånden kan man i stedet fatte konen, kæresten eller underboen og gå på jagt efter viden man ikke anede fandtes.
Det gælder fx, hvis man møder op på CBS i København fredag, hvor man kan møde tech-professoren, ”techplomatiet” og googles politiske chef. De vil debattere internet-virksomheders rolle i samfundet, hvilket vel ikke kan være mere aktuelt end oven på hele facebookmiseren. Sager om skatteunddragelse, datalæk og manipulerede valg fylder overskrifterne, og vi ser en nedsmeltning af den tillid og begejstring, der før strømmede i de digitale netværk. Men hvad gør vi, for de er blevet en uløselig del af vores hverdag…og efterfølgende vil der være fredagsøl.
Er man den anden ende af landet – nemlig Sønderborg, kan man høre om ,hvordan kunstig intelligens i fremtiden kan omforme kreative ideer til egentlige prototyper, man kan føle og røre ved. Kunstig intelligens er på vej frem indenfor snart sagt alle områder, og nogen forstiller sig en fremtid, hvor vi alle formgiver og udvikler, men hvor maskiner ud fra kunstig intelligens skaber prototyper. Vejen fra ide til produkt bliver dermed ikke bare kortere, men også billigere.
Endelig er der også en hel del foredrag, der kommer tæt på kroppen. Måske ikke så overraskende, når man tænker på den store fokus, der har været de seneste år på vores indre beboere, bliver der holdt oplæg om vores tarmflora. Den har fået skyld for at påvirke os – alt fra humør, over adfærd og til vores vægt. Men hvor meget er der i grunden om snakken? Det kan man finde ud af ved at møde op på Østerbro i København.
Og dermed er bare et lille, bitte udsnit af årets program givet videre. Forsknings døgn bringer desuden viden om mikroplastik, lugtesans, bæredygtighed, fysisk aktivitet, konspirationsteorier, astronomi, science show, science SLAM, vindmøller, Co2, optiske fibre, fisk, solceller, sociale medier og…. meget, meget mere.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























