Nøl og udsættelser af specialet er fortid. I stedet for at kandidatafhandlingerne drysser ind hen over året, bliver de nu afleveret på nogenlunde samme tid. På grund af Fremdriftsreformen bliver de kandidatstuderende automatisk tilmeldt specialet, og det betyder, at de studerende typisk afleverer deres afsluttende opgave i juni, hvorefter censorer og undervisere kommer på overarbejde.
Juni har traditionelt set været eksamensmåned – både for ordinære eksamener og for afsluttende projekter for både bachelorer, kandidater og diplomstuderende, som alle skal eksamineres i løbet af nogle få uger.
– De fleste bachelor og kandidatstuderende forsvarer deres afsluttende opgaver i juni måned, hvor det tidligere var senere. Med Fremdriftsreformen er der kommet krav om, at de skal forsvare dem inden eksamensperioden er udløbet, siger Peter Kristensen, lektor, PhD. og underviser på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Han fører selv fem specialestuderende op, mens han er censor på ti andre specialer i juni måned, hvilket betyder han mangler tid til sine egne forskningsaktiviteter.
Eksamensperioden udløber 1. juli, og derfor skal speciale- og bachelorforløbene ifølge Fremdriftsreformen være afsluttet her, men på nogle uddannelser, blandt andet hos civilingeniørerne på Aarhus Universitet, skal kandidateksamenerne allerede være afsluttet 7 til ti dage før, oplyser Peter Kristensen.
– Som ansat lektor på et universitet skal halvdelen af min tid gå med forskning, men på grund af eksaminer og de mange forsvar i juni, er det svært at finde tid til at lave forskning eller tage til konferencer i juni. Et mod-argument kunne selvfølgelig være at der så er bedre tid på andre tidspunkter året fx august, hvilket uomtvisteligt er rigtigt; men desværre er det jo ikke sådan at resten af verden tager højde for at man i Danmark presse alle eksaminer sammen i juni måned, forklarer Peter Kristensen.
Travle censorer
Udover at give ekstra travlhed hos underviserne, betyder det pressede program i juni måned, ifølge Peter Kristensen, at det også bliver sværere skaffe censorer til eksamenerne:
– Når jeg skal finde censorer til mine specialestuderende, så skal jeg ud og spørge mine kolleger, der også har en hel masse eksamener. Og det er svært for dem at finde tid til det. Det betyder nogen gange, at jeg ”bliver nødt til at tage” censorer, ikke ud fra faglig kvalitet, men ud fra kalendermæssige muligheder. Jeg siger ikke, at censorerne ikke er kvalificerede, men de er måske ikke så fagligt stærke indenfor det område, som specialet omhandler, siger han.
Censorformand for ingeniøruddannelserne indenfor kemi, Lars Wiebe, kan godt genkende billedet, men forsikrer, at det ikke går ud over censoreringen af projekterne.
– Det påvirker ikke censoreringen af opgaverne. Bestemt ikke. Vi finder en censor, og det går ikke ud over censoreringen. Problemet er timingen og skaffe det rette antal censorer indenfor den samme periode, forklarer han.
– Det bliver en meget koncentreret periode, når der er mange, der afleverer nogenlunde samtidig. Der kan være rigtigt meget projektafleveringer indenfor den samme 14-dages periode. Og der har det været en opgave og udfordring for os at finde censorer nok i den eksisterende censormasse, siger han.
Censorernes opgave
Han peger samtidig på, at det længe har været en diskussion i censorformandskabet, hvorvidt censorer skal være indenfor præcist det samme område som specialet, men fortæller, at det er en misforståelse:
– Det er en stor misforståelse at tro, at censoren skal kunne besvare hver en lille detalje i pågældende eksamensprojekt. Censorerne må meget gerne være generalister, det skal man huske. Det er generalister, som skal overvåge at eksamenshandlingen forløber på det samme niveau. At det er en sikring af de studerendes rettigheder, siger Lars Wiebe.
Han fortæller, at hans censorer typisk bedømmer mellem to og fire specialer, men han erkender, at Fremdriftsreformen har givet ekstra travlhed i censorkorpset.
Fordeler specialerne mellem forskere
På DTU har man for at imødekomme travlheden, valgt at fordele specialerne mere blandt stedets forskere, fortæller Jørgen Jensen, underdirektør for Afdelingen for Uddannelse og Studerende
– Vi har jo på DTU mange andre forskningsaktiviteter, så vi har rigtigt mange vejledere til rådighed. Så vores opgave har været at fordele vejledningsopgaverne i forhold til specialer og afgangsprojekter på nogle flere undervisere, forklarer han.
– Vi gør mere for at overkomme den pukkel af arbejde, der er i juni måned. Jeg kan oplyse, at vores censorsekretariat og censorformænd også opfordrer vejledere til at overveje at finde andre egnede censorer, hvis den censor, de specifikt ønsker, er booket op med censuropgaver. Der er næsten 3000 beskikkede censorer i Ingeniøruddannelsernes censorkorps, og der er typisk flere at vælge imellem på de forskellige fagområder/specialer, forklarer Jørgen Jensen.
