Fremtidens arbejdsmarked kræver hjerne og hjerte

Fremtidens arbejdsmarked har stor bevågenhed fra såvel politisk som forskningsmæssig og erhvervsmæssig side. Ikke mindst betydningen af ny teknologi er ofte i fokus.

Derfor har VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – lavet en rapport, hvor de ud fra de vigtigste publikationer på området, sammenfatter hvilken betydning ny teknologi vil få på fremtidens arbejdsmarked.

Generelt deler man arbejdsopgaver op i ”rutine”-arbejdsfunktioner, som er dem computere kan overtage og ”ikke-rutine” arbejdsfunktioner, der også i fremtiden skal udføres af mennesker.

Sociale og kognitive færdigheder

Gennem de sidste år har der været en kraftig vækst i jobs, der kræver gode kognitive evner og hvor en computer ikke kan udføre arbejdet. Til de kognitive evner regnes fx læsning og regning, men ind i mellem regnes også kreativitet, kritisk tænkning og nysgerrighed med. Den udvikling ser ud til at fortsætte, og det vil naturligt nok afspejle sig i fremtidens arbejdsmarked.

En anden tendens der allerede findes i dag for at være en attraktiv medarbejder, men som ser ud til at blive forstærket i fremtiden, er at kunne indgå i teams og samarbejdsevnerne. Dermed bliver også de sociale færdigheder vigtigere – hvilket også ses af den vækst, der har været i USA i jobs, der kræver både gode matematiske og sociale færdigheder. Til gengæld har der været et fald i antallet af jobs der foreskriver gode matematiske evner, men et lavt niveau af sociale færdigheder – det vil typisk sige STEM uddannelserne.

Tendensen med at kognitive og sociale færdigheder bliver vigtigere, ser man også i aflønningerne. Her fortæller rapporten, at ikke alene forøger gode sociale og kognitive færdigheder sandsynligheden for at få job, de medvirker også i dag til højere lønninger, end hvad man skulle forvente.

Færdigheder der ifølge litteraturstudierne bliver gode at have, men mindre vigtige end kognitive og sociale er It- og kommunikative færdigheder.

Bør afspejle sig i uddannelserne

I dag ligger danske skolebørn ifølge PISA undersøgelserne ikke i top hvad angår de kognitive færdigheder,  og rapporten angiver derfor at uddannelserne i fremtiden bør have fokus på at give de unge færdigheder som komplementerer ny teknologi, i modsætning til færdigheder der i fremtiden kan erstattes af ny teknologi.