Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Fyringsrunde på DTU Energi

Der skal spares 12.5 mio. kr.i 2019. Det resulterer i fyringer

På trods af at energiområdet er i stærkt offentligt fokus, mangler der penge i kassen på DTU Energi.

Derfor har ledelsen følt sig tvunget til at varsle at 20 procent af de fastansatte på instituttet, som i alt tæller omkring 120 medarbejdere, skal afskediges. Hvis man også tæller de løst ansatte med, falder andelen af fyrede dog til 10 procent af medarbejderne, skriver Magisterbladet.

Med kort varsel

Tillidsrepræsentanterne på instituttet blev orienteret om fyringsrunden kun to dage før et ekstraordinært arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgsmøde.

Sidsel Bjerre Andersen, der er tillidsrepræsentant for magistrene på DTU Energi, var både chokeret og overrasket over, at hun ikke havde hørt om de planlagte besparelser og fyringsrunden langt tidligere.

-Vi plejer at blive orienteret i god tid, så ledelsen fulgte ikke de normale aftaler for samarbejde og regler for afskedigelser på DTU, siger Sidsel Bjerre Andersen, som fortæller, at hun godt var klar over at økonomien var stram, men havde indtryk af, at den holdt.

Hun mener, at ledelsen bevidst har holdt planerne om fyringerne tilbage for medarbejderne, for at kunne sætte sin egen dagsorden igennem. Men efter flere møder er det lykkedes at skabe en proces, som alle er tilfredse med. Det har blandt andet betydet af medarbejderne i første omgang fik ti dage til at gøre indsigelser.

Det glæder Sidsel Bjerre Andersen, selvom hun godt ved at den lange ventetid tvinger mange af hendes kolleger ud i en lang usikkerhedsperiode:

– Hvis vi bare kan spare ét hoved, er det værd at vente på. Også selv om det sætter kollegerne i en situation, hvor de må leve i uvished i en forholdsvis lang periode, siger hun.

Den nye proces har også medført, at der er blevet lavet en plan for fratrædelsesordninger, seniorordninger og deltidsansættelser, som dog ikke ændrer på det faktum, at der samlet vil komme en markant beskæring i antallet af årsværk.

Hvor mange fyringer det reelt ender med på DTU Energi er stadig ikke endeligt afklaret, da de varslede medarbejdere har høringsfrist frem til d. 8 juni, og der først derefter kan slås en endelig streg i sandet.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading