Hen over efteråret skal to fakulteter på Aarhus universitet fyre omkring 10-15 medarbejdere. Det drejer sig om administrationerne på det sundhedsvidenskabelige fakultet Health og det naturvidenskabelige fakultet Science and Technology. Fyringerne skyldes, at hvert fakultet skal spare 7,5 mio. inden udgangen af 2019.
Inden fyringsrunden går i gang, har begge fakulteter tilbudt de ansatte frivillige fratrædelsesordninger og senioraftaler, som flere har valgt at benytte sig af. Administrationschef på Health, Steen Harrit Jakobsen, siger dog, at som tingene ser ud nu, skal der stadig afskediges tre medarbejdere på Health.
Administrationschef på Science and Technology, Niels Damgaard Hansen, mener, at antallet af yderligere fyringer på hans fakultet endnu er uvist, men vurderer, at det bliver under ti.
Det er dog ikke alle, der synes, at fyringer er nødvendige. Fællestillidsrepræsentant Aase Pedersen mener, at man kunne have planlagt sig ud af besparelserne og helt undgået fyringsrunden. Hun undrer sig over, at man ikke har planlagt besparelserne bedre og kommet dem i møde med f.eks. naturlig afgang.
Fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen er mindre overrasket over besparelserne. Hans holdning er, at besparelserne var til at forudse, når man tænker på det pres, der ligger på administrationen og universitetet. Han er dog stadig bekymret for administrationerne, og er ikke sikker på, at de fortsat kan fungere ordentligt efter fyringsrunden. Han mener, at man i forvejen kun akkurat kan bære arbejdsbyrden og kan ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre med færre medarbejdere.
Besparelserne skyldes bl.a. beskæring i bevillingen til universitetet, færre indtægter fra private fonde og pres fra fremdriftsreformen. Med påbud fra regeringen og universitetsledelsen skal universitetet desuden spare to procent hvert år frem til 2021.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























