I disse dage starter 65000 tusinde nye studerende på landets universiteter. Dermed begynder et nyt liv med masser af nye mennesker, ny bopæl og nye rutiner. Med sig har mange af dem et stressende forløb fra gymnasiet. Men for nogen er den stressede tid langt fra forbi.
En ny undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) blandt godt 28.000 nye studerende fra årgang 2016, viser at over halvdelen af de kvindelige studerende føler sig lidt stressede, mens tallet for mænd er godt 4 ud af 10. Langt flere føler sig meget stressede, med 8% af kvinderne og 4 % af mændene.
Hos studiehjælpen på KU kan man godt genkende omfanget af stressen, som er den hyppigste årsag til at henvende sig, og hvor de får ca. 900 henvendelser årligt om stress.
Rapporten undersøger ikke bare stress, men også sociale netværk og økonomi i relation til studiestart. Der er en kønsmæssig slagside omkring sociale relationer, hvor især mændene ikke føler opbakning fra enten venner (11%) eller familie (16%). Tilsvarende oplever godt hver 6. nye studerende, at økonomiske problemer belaster deres nye tilværelse som studerende.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























