For få dage siden markerede en ceremoni med deltagelse af blandt andre Chiles præsident Michelle Bachelet Jeria nedlæggelsen af grundstenen til det nye teleskop, der skal stå færdigt i 2024. Med sit spejl på 39 meter i diameter indbygget i en kuppel på størrelse med en fodboldbane, bliver det verdens største af sin art.
Ceremonien fandt sted langt fra byer, ude midt i Chiles Atacamaørken i en højde af over 3000 meter. I den højde og med sin øde beliggenhed skal det kigge gennem mindre atmosfære og undgår samtidig lysforurening, der kan forstyrre teleskopets klare blik. Med over 320 dage med klart vejr om året i området er det noget nær perfekte forhold til at observere himmelrummet.
Meget at kigge efter
Det enorme teleskop får andre mål end at finde jordlignende planeter, når det retter sit kæmpe spejl mod himmelrummet. Det skal ligeledes udføre “stjernearkæologi” undersøge, hvordan stjerner opstår, samt blive klogere på både mørkt stof og mørk energi. Håbet for folkene bag er, at det vil revolutionere vores opfattelse af universet på samme måde som Galileos kikkert gjorde for over 400 år siden.
Dansk deltagelse
Danmark er deltager i ESO, European Southern Observatory sammen med 15 andre lande. Dermed får vores forskere direkte adgang til at analysere de nyeste opdagelser, så snart de bliver fanget ind af teleskopet. “Det bliver SÅ godt” – skriver astrofysiker Michael Linden-vørnle fra DTU space på twitter.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























