Hver gang en frivillig skriver eller retter i en artikel på wikipedia, skal de angive, hvor den nye viden kommer fra. På den baggrund har wikipedia undersøgt hvilke artikler, der bliver citeret mest. Og i sær én artikel slår ud. En undersøgelse viser, at den videnskabelige artikel ”Updated world map of the Köppen-Geiger climate classification” med sine 2,8 mio. har opnået helt afsindig mange citationer – nr 2. på listen har tilsammenligning ”kun” 21000 citationer.
– De tal var vildt overraskende for os, fortæller Brian Finlayson, der er en af forfatterne bag artiklen og i øvrigt pensioneret professor i geografi fra universitet i Melbourne til Wired.
-Ingen af os havde nogen ide om det. Faktisk vidste vi ikke, at Wikipedia samlede information ind om den slags.
Klimakort hitter
Når det kommer så meget bag på forskerne, er det nærliggende at spørge sig selv, hvad artiklen handler om, siden den er blevet citeret så mange gange. Og vi skal over i forståelsen af klodens klima.
I 1884 lavede den tysk-russiske klimatolog Wladimir Köppen det første kort i verden over klimatiske zoner på kloden – hvordan klima og økologi var i regnskoven, savannen og bjergrige områder osv. Det lagde grunden til Köppens klimatiske klassifikation, der siden begyndelsen af 1900-tallet blev undervisningsstof for utallige studerende rundt om i verden, når de skulle forstå klimaet og dets betydning for dyre og planteliv på kloden.
Omkring 1950 kom en opdateret version af kortet, som siden levede et aktivt liv som undervisningsmateriale, men et stille liv i retning af at blive opdateret ud fra nyere viden. Dermed var indsamlet viden om klodens klima gennem over 50 år blevet forbigået, frem til de australske forskere tog fat i 2005.
Egentlig var Finlayson og hans kolleger i gang med at udforske floders strømning rundt om i verden, og undersøgte derfor hvilke regnmængder, der faldt hvor – ud fra det oprindelige kort. Undervejs gik det op for dem, at der i dag var utrolige mængder af data, som aldrig var kommet med på kortet fra 1950. Derfor besluttede de, at lave en opdateret version.
Forskerne var godt klar over, det opdaterede kort var brugbart i brede kredse, og publicerede det derfor i en open acces journal. Og det havde de ret i. Kortet bliver nemlig brugt i artikler om snart sagt alt indenfor klima, dyr og planter og hvordan jorden virker som økosystem.
Hver gang kortet citeres får Finlayson en mail om det, og det er ret interessant hvor bredt det bruges, fortæller han:
-Kortet blev brugt fx i en en publikation lavet af dyrlægeforskere, hvor de så på forplantningsorganer hos hungeder.
Videnskab er bredt citeret på wikipedia
Generelt er videnskab meget citeret på wikipedia. Ud af de over 15 mio. artikler der blev indsamlet data på af wikipedia selv i marts i år, fandt en amerikansk bibliotekar, der har undersøgt datamængden i den engelske version af Wikipedia over 1,2 mio. citationer fra videnskabelige tidsskrifter og henvisninger til mere end 835.000 unikke artikler.
Højt på listen over mest citerede artikler ligger ud over det opdaterede klimakor, også månekratere og en samling af 15000 gener fra 2002.
Hvis man selv vil grave videre i Wikipedias data om citationer, kan man få adgang til databasematerialet her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























