I dag er et hus ikke bare et fysisk produkt. Intelligente sensorer i alt fra vandmålere og vinduer til sikkerhedsalarmer og køleskabe har transformeret traditionelle hjem til intelligente boliger, der indsamler data om dets beboere. Og her er leverandørernes direkte kontakt til kunderne – hjemmets beboere – helt central.
Derfor har Industriens Fond valgt at støtte et nyt forsknings- og innovationsprojekt, der har fået navnet Smart Home, med godt 5 millioner kroner frem til 2019.
– De virksomheder, der leverer produkter til hjemmet, ved pludselig en hel masse ting om kunderne. Men der er en underskov af mindre og mellemstore virksomheder i Danmark, der famler lidt i blinde, fortæller Ole Østrup, formidlingsansvarlig i Industriens Fond.
I projekt Smart Home vil forskere derfor udvikle og implementere nye digitale forretningsmodeller i samarbejde med industrivirksomheder.
Virksomheder, der tidligere har været underleverandører til byggeindustrien, er begyndt at kommunikere direkte med husets beboere og har derfor man en masse viden om brugeradfærd og -behov. Men det er en udfordring for dem at være mere intelligente i leveringen af produkter, og derfor har de brug for viden om, hvordan man sælger en service frem for et produkt.
– De har erkendt behovet for at finde deres virksomheds plads i en mere digital fremtid, men ved ikke helt hvordan data skal bruges og forretningsmodellen designes. Så vi er optaget af, hvordan virksomheder kan hjælpes godt på vej, uddyber Ole Østrup.
Projektet ledes af Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet (Aarhus BSS), og derudover vil forskere fra MIT og Universität Rostock deltage, imens Alexandra Instituttet, som også er partner på projektet, vil stå for at tilbyde det endelige koncept.
Virksomheder med digital modenhed
På Aarhus Universitet er man lige nu i gang med at rekruttere virksomheder til startfasen, hvor 10 virksomheder fra Smart Home-industrien i første omgang skal deltage. På længere sigt er det planen, at 100 virksomheder skal deltage i projektet.
I rekrutteringen kigger Aarhus Universitet først og fremmest på virksomhedernes digitale modenhed, der handler om, hvorvidt virksomheden er gearet til at være en datavirksomhed.
– En digital transmission laver om på den måde, man organiserer sig på og leder en virksomhed. Derfor kigger vi meget på, hvor i virksomheden, man kan blive mere digitalt moden, forklarer professor Børge Obel fra Aarhus Universitet, der er ansvarlig for projektet.
Da udviklingen af nye forretningsmodeller er i højsædet er virksomhedernes deltagelse central for projektet. De deltagende virksomheder vil få mulighed for at teste forskellige forretningsmodeller gennem blandt andet dynamisk simulering, og på den baggrund vil man kunne udvikle konkrete digitale forretningsmodeller.
Forskningen og udviklingen vil foregå i 10 grupper af 10 virksomheder, som ikke er konkurrenter, men alle kan, eller vil kunne, levere services til et Smart Home.
– Vi er meget interesseret i virksomheder, som vil blive udfordret konkurrencemæssigt, hvis de ikke går ind på Smart Home-markedet. Gamle virksomheder med stor markedsandel vil vi meget gerne have med. Og så vil vi gerne have nogle virksomheder med viden om, hvordan kunder reagerer, fordi det er vigtigt for os at forstå kundereaktionen, siger professor Børge Obel om rekrutteringen af virksomheder.
Anvendelig forskning
Hos Industriens Fond lægger man stor vægt, at der er blevet opstillet nogle klare målsætninger for, hvor mange virksomheder, der kommer i berøring med projektet. Men også på anvendeligheden, idet der bliver skabt noget forskning, som industrien får gavn af.
– Den viden, der skabes gennem forskningen, er konkret og bliver struktureret på en god måde i projektet, så virksomhederne kan bruge den, siger Ole Østrup.
De deltagende virksomheder vil få nogle anbefalinger til, hvordan de kan styrke deres kunderelationer, udvikle nye services og generelt styrke deres konkurrenceevne på det digitale marked. Derudover vil forskerne udvikle et selvevalueringsværktøj. Her kan virksomhederne, via en app, vurdere deres egen digitale parathed og sammenligne den med andre i branchen, for eksempel i forhold til størrelse og forretningsmodel.
Forsiden lige nu:
Historisk forskningsaftale svigter på afgørende områder
DEBAT. Den nye forskningsaftale giver stabilitet, men svigter de grønne teknologier, hvor Danmark har styrkeposition, mener Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.
Hanne Leth Andersen valgte en usædvanlig snæver forskningsvej. Den førte helt ind på rektorkontoret
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Som førstegenerationsakademiker har Hanne Leth Andersen altid følt, at det hun lavede skulle være brugbart. Og da hun opdagede, hvordan franskundervisning svigtede eleverne, gjorde hun det til sit livs arbejde at gøre undervisning anvendelig.
Ny undersøgelse: Mental mistrivsel og medicinforbrug vokser under ph.d.’en
ARBEJDSMILJØ. En svensk undersøgelse viser, hvordan at forbruget af medicin mod angst og depression stiger markant undervejs i forløbet. Ifølge forsker peger tallene på, at arbejdsvilkårene sætter sig direkte i de unges mentale helbred.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























