Som et led i regeringens planer om at flytte statslige arbejdspladser fra København og ud i resten af landet, vil Innovationsfonden i fremtiden få hovedsæde i Aarhus. Fondens kommende placering i den jyske hovedstad har til formål at styrke det forskningsbaserede faglige miljø i Midtjylland. Det fremgår af regeringens pressemeddelelse.
Regionsrådsformanden i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), byder omrokeringen velkommen og mener, at den vil styrke vækstmiljøet i hele regionen.
– Det er selvfølgelig en fordel, at Innovationsfonden får et bedre indblik i vores virksomheder og vores vidensmiljø, siger Anders Kühnau. Han peger på især to områder, han mener Innovationsfondens vil få bedre muligheder for at styrke.
– Energiområdet og hele vindindustrien er meget tungt repræsenteret i Region Midtjylland. Det samme er fødevareområdet, og det er to meget vigtige klynger for Danmark som helhed. Derfor er det oplagt at bruge denne anledning til at styrke især de områder, siger Anders Kühnau.
Region Midtjylland stod for 61 procent af den samlede omsætning i vindmølleindustrien i 2016. Det viser de seneste tal for DAMVAD Analytics. I mere præcise tale betyder det, at ud af den samlede omsætning i 2016 på 97,8 milliarder kroner, var 59,8 milliarder placeret i Region Midtjylland. Til sammenligning stod Region Hovedstaden for 12,4 milliarder og Region Sjælland for 4,6 milliarder kroner. Region Midtjyllands dominerende rolle i statistikken kan tilskrives, at både Siemens Gamesa, MHI Vestas Offshore Wind og Vestas samt en række store leverandører har hovedsæde i regionen.
Det er imidlertid ikke kun indenfor energi- og fødevareområdet, at regionsrådsformanden ser muligheder for udvikling og vækst. Han ser det også som en fordel, at Innovationsfonden i højere grad kan spille sammen med Aarhus Universitet om at få viden fra universitetet ud på arbejdspladserne i hele regionen. Det gælder især på sundhedsområdet, da Innovationsfonden kommer til at dele by med Danmarks største hospital, Det Nye Universitetshospital, i Skejby nord for Aarhus.
– Derfor er det også en oplagt mulighed for at udvikle og skabe vækst på sundhedsområdet, siger Anders Kühnau.
Fra regional til national
Innovationsfonden investerer hvert år i nye initiativer, som gennem viden skaber vækst og arbejdspladser. Fonden får hverken ejerandel eller pengene retur, men fokuserer kun på projektets muligheder, og følger derfor projektet tæt fra start til slut
Hvad Region Midtjylland har at vinde på udflytningen af fonden, ser Anders Kühnau ikke som et tab for Region Hovedstaden, hvor Innovationsfonden er placeret i dag.
– Der er så meget vækst og udvikling i København, at der ikke er nogen grund til at være bekymret for, at det vil gå i stå eller at byen vil miste innovationskræfter. Flytningen er snarere en anerkendelse af, at der også sker meget uden for hovedstadsområdet, og at vi skal udvikle og skabe vækst i hele Danmark, mener Anders Kühnau.
Formanden for Innovationsfonden, Jens Maaløe, mener heller ikke, at det er afgørende, at fonden er geografisk placeret i København.
– Vi kan i princippet lige så godt ligge i Aarhus som i København. Det afgørende er, at vi også i fremtiden vil have hovedsæde i en universitetsby og befinder os i et vidensmiljø, hvor vi kan tiltrække dygtige og kvalificerede medarbejdere, påpeger Jens Maaløe.
Han ser derfor selve overgangsfasen som det potentielt mest problematiske ved udflytningen, da fonden risikerer at miste dygtige medarbejdere, der ikke ønsker at flytte med til Aarhus. Hidtil har Innovationsfonden haft et regionalt kontor i både Region Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark, og Jens Maaløe ser det som en naturlig forlængelse af udflytningen, at der vil blive oprettet et regionalt kontor i København.
– Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at det er en forudsætning for vores virke. Det er vigtigt ikke at glemme, at en væsentlig del af vores virke er at servicere innovationsmiljøerne i Københavnsområdet og at være i berøring med det politiske system. Og der kan komme til at ligge et større arbejde i dét fremover, understreger Jens Maaløe.
Anders Kühnau deler ikke Jens Maaløes bekymring på det område.
– Der er flere led i det politiske system, og lige på det her område spiller kommunerne og regionerne en væsentlig rolle. Så man skal ikke altid orientere sig mod de statslige styrelser, mener regionsrådsformanden i Region Midtjylland.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























