Journalistik om kultur ændrer debatten

Kultur, forbrug og livsstil er emner, som fylder meget i medierne. Men hvis man ser på, hvad der forskes i på universiteterne inden for medier og journalistik, ser billedet anderledes ud. Her er der rent historisk blevet forsket overvejende i politisk journalistik og nyheder, mens kulturjournalistikken har været underprioriteret.

Men det er Nete Nørgaard Kristensen, lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, og andre nordiske forskere inden for feltet ved at råde bod på. Det har materialiseret sig i en ny bog om netop kulturjournalistik i nordisk sammenhæng, som Nete Nørgaard Kristensen og den svenske medieforsker Kristina Riegert er redaktører på. Bogen, Cultural Journalism in the Nordic Countries, tegner konturerne af emnet op i de forskellige lande, og indeholder forskellige komparative case-studier fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. Og det skubber til det traditionelle fokus inden for journalistikforskningen.

– Der er en forståelse af, at politisk journalistik er vigtigst, fortæller Nete Nørgaard Kristensen om, hvordan hierarkiet fungerer inden for journalistikforskningen.

Men forskningen inden for kulturjournalistik er i vækst, og det er den nye bog et eksempel på. En af årsagerne er, at følelser er begyndt at spille en stadig større rolle inden for også politisk journalistik. Og når følelser bliver en aktiv faktor i den mere anerkendte ende af forskningsspektret, stiger interessen for dækningen af de blødere emner.

Fra service til Muhammed-krise

Kulturjournalistikken er traditionelt blevet set som servicefunktion i form af oplysninger om, hvornår hvilke film, bøger eller teaterstykker udkommer. Men feltet er meget bredere end det.

– Kulturjournalistik kan være et filter til at forstå verden. Det kan perspektivere samfundet og de tendenser, som kendetegner vores tid, siger Nete Nørgaard om feltet og dermed også om, hvorfor forskning i kulturjournalistik er vigtig.

Muhammed-krisen i midten af 00’erne er et godt eksempel. Det var en debat, der oprindeligt startede på kultursiderne. Den sag peger på, at kulturjournalistik også kan være politisk og kan bidrage til at sætte demokratiet til debat.

 – Kulturjournalistik kan være mindre polariserende og mere perspektiverende. Det kan give et større udblik, når man refererer til kunstens og kulturens verden for at forklare samfundet, fortæller Nete Nørgaard Kristensen med udgangspunkt i en diskursanalyse hun har foretaget i samarbejde med en svensk kollega om kulturjournalistik- og debat i medierne.

Men generelt er afgrænsningen svær, når man kigger på kulturjournalistikken i et forskningsperspektiv. For et er, når særlige avis-sektioner eller programmer italesætter sig selv som værende om kultur. Noget andet er, hvor grænsen går i det brede mediebillede? Et portræt af en politiker kan både anskues fra den ene og anden side af forskningsspektret, og det har været med til at gøre forskningsfeltet mere komplekst og sværere at afgrænse.

Kulturen er prioriteret i samfundet

Fra politisk side er kulturen prioriteret i medierne via public service-krav og krav om kulturindhold, når der skal gives mediestøtte. Derved er det både de kommercielle og licensfinansierede medier, som er forpligtede til at prioritere kultur. Det er et fællestræk ved den nordiske mediemodel på tværs af de nordiske lande.

Og det er ikke kun verdensanskuelsen eller emnerne, som differentierer sig fra den traditionelle nyhedsstrøm eller den politiske journalistik. Historiernes form og stil er også ofte anderledes sammenlignet med nyheder eller politisk journalistik:

– Det handler ikke kun om fakta, men om indtryk og selve oplevelsen. Kulturdækningen er mere stemningsfuld og æstetisk, fortæller Nete Nørgaard Kristensen.

Hvorvidt der kommer mere eller mindre kulturjournalistik i de danske og nordiske medier kan Nete Nørgaard Kristensen ikke forudse. Men feltet er i vækst inden for forskningen både i nordisk og international sammenhæng.