Tillidsmand: Forskere bruger for meget tid på at skaffe penge i stedet for viden. Og lykkes det ikke, risikerer vi at blive fyret.
Mere tid på ansøgninger end tidligere
Forskernes opgave er ifølge universitetsloven at forske og undervise. Men i stigende grad skal de også skaffe penge. Og tallene peger på at der bliver flere og flere forskere til at dele en stadigt mindre økonomisk kage. Det fortæller fællestillidsrepræsentant og lektor på Aarhus Universitet, Olav W. Bertelsen. Selv om det er svært at sige præcist hvor meget tid, forskerne bruger viste en undersøgelse fra den uafhængige tænketank DEA i 2015, at forskerne bruger cirka otte procent af deres tid. Andre undersøgelser anslår op mod 25 procent, men det mener Olav W. Bertelsen er overdrevet.
– Jeg tror et tal på mellem 10 og 20 procent af arbejdstiden er realistisk, og konsekvensen er at vi har mindre tid til at forske og undervise.
Flere om pengene
Konkurrencen om forskningsmidlerne er steget. Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er mængden af adjunkter, lektorer og professorer steget med 27 procent mellem 2009 og 2015. Og ifølge Danmarks Statistik bliver der uddannet dobbelt så mange Ph.D’er årligt, som der gjorde for 15 år siden.
Samtidig faldt de samlede offentlige forskningsmidler mellem 2015 og 2016 ifølge Danmarks Statistik med cirka en milliard kroner, og eksempelvis delte Det Frie Forskningsråd i 2015 1,21 milliarder kroner ud til forskere, mens tallet i 2016 var 938 millioner, og selv om portionerne blev lidt større, faldt den gennemsnitlige succesrate.
Forskere tilretter forskningen
Ifølge Olav W. Bertelsen gør den stigende konkurrence om midlerne at forskerne retter ansøgninger til.
Olav W Bertelsen, Lektor og fællestillidsmand på AArhus universitet, mener der går for meget tid med at søge penge.
– Vi retter ansøgningen i forhold til det, vi tror, vi kan få penge til, i stedet for det, vi mener, vil blive et stort gennembrud om fem år. Og da vi i stigende grad bliver afhængige af eksterne midler, opstår nogle steder et pres på den enkelte medarbejder, om at skaffe midler hjem,”forklarer Olav W. Bertelsen.
– Vi er i stigende grad henvist til at hente pengene i private fonde og i internationale forskningsprogrammer.
I 2013 blev 21 procent af universitetsforskningen finansieret af den slags eksterne midler, skriver Erhvervsministeriet – en andel, som dengang var kraftigt stigende.
Den tilretning går ud over ud over forskningens kvalitet.
– Det er jo en bombe under det princip, at gode forskningsresultater kommer efter en lang sej proces, som godt kan vare et årti, siger Olav W. Bertelsen og henviser til, at forskningsmidlerne ofte skal bruges indenfor en kortere tidsperiode end et årti, og at det dermed er de tidsmæssigt kortere varende projekter ansøgerne vælger at satse på.
Sexet CV giver penge
Olav W. Bertelsen har i de seneste år oplevet at det tit er forskere med stærke CVer, som får midlerne.
– Hvis man ikke har et supersexet CV, og ikke lige forsker i et super hot emne, så kan man ikke lave den forskning, man er god til. I stedet er man nødt til at finde et forskningsområde, der er populært for tiden og skaffe penge til det, siger Olav W. Bertelsen.
Indenfor datalogi hvor han selv arbejder, nævner han big data og robotter som hotte emner, hvor det er nemmere at få penge i øjeblikket.
Fyringer
På universiteterne oplever Olav W Bertelsen, at forskerne er blevet afhængige af eksterne midler alene til den daglige drift.
– Det har nået et omfang, hvor ledelsen af universiteterne kan føle sig nødsaget til at sige til medarbejderne, at de skal skaffe midler hjem til drift, siger Olav W. Bertelsen, og kalder det en urovækkende tendens, at universiteter i forbindelse med økonomiske vanskeligheder har afskediget blandt dem, der ikke hjemtog så mange midler, som blandt andre Information har berettet om.
Middelsøgningen har taget overhånd
Som udgangspunkt mener han, det er godt, at forskerne kan søge eksterne midler, så der er penge udenfor de veletablerede forskningsområder. Sådan var det i hvert fald før i tiden
– Da jeg begyndte med computerteknologi for 20-30 år siden, kunne man søge penge til apparater og den slags, og det fungerede fint.
Men netop fordi forskerne er nødt til at bruge så meget tid på at søge midler, og den daglige drift på universiteterne er afhængig af de eksterne midler, har Olav W. Bertelsen svært ved at sige noget positivt om, at en større del af midlerne bliver udsat for konkurrence, som også beskrevet hos Altinget
– Problemet er, at det er blevet meget svært at få midlerne og dermed kommer vi til at bruge meget længere tid på det noget, der er forbundet med stor usikkerhed, siger Olav W. Bertelsen.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
