Korn har indre våben mod svampeangreb

Mange landmænd sprøjter deres afgrøder for at undgå at få høsten ødelagt af svampeangreb. Men den flittige brug af sprøjtemidler kan betyde, at de stopper med at virke på svampene, fordi de bliver resistente – og sker det, er det ikke kun farligt for landmandens økonomi, men også for mennesker, der skal behandles for svampeinfektioner. Men nu har en forskergruppe gjort en opdagelse, der kan betyde færre sprøjtemidler – og dermed mindre resistens.

Et gen med potentiale

-Vi har fundet et protein i korn, der kan forhindre svampe som Fusarium og Aspergillus i at etablere sig på planten.

Sådan beskriver Henrik Brinch-Pedersen, professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, den nye opdagelse. Det særlige protein hedder HvNEP-1, og giver svampen kamp til stregen ved at bekæmpe den i kornets kerne.

Når en svamp skal vokse i en kornplante, har den nemlig brug for de næringsstoffer, der er i kornets kerne. For at få fat i dem sender svampen en masse enzymer ind i kernen, som så åbner op til næringsstofferne. Og det er her HvNEP-1 kommer ind i billedet:

-En af de næringsstoffer, svampen har brug for, er fosfor. For at få fosfor sender svampen en masse fytase-enzymer ind, fordi netop fytase ”åbner døren” til kornkernens fosfor. Men HvNEP-1 proteinet hæmmer disse fytase-enzymer, og derfor kan svampen ikke få noget fosfor. Og uden dét kan svampen ikke blive så stærk, at den kan etablere sig på planten og sprede sig, fortæller Henrik Brinch-Pedersen.

Et alternativ til sprøjtemidler

Han var sammen med sin forskergruppe fra Aarhus Universitet ved at undersøge, hvordan korns genetiske egenskaber kan udnyttes – og var som sådan slet ikke på jagt efter et gen mod svamperesistens.

Men den nye opdagelse har store potentialer, fortæller han.

-Nu ved vi, at vi skal prøve at få korn med en højere aktivitet af det her protein. Hvis vi kan udnytte proteinet på den måde, vil vi også kunne gøre det i mange andre planter end korn, og dermed kan vi få færre sprøjtemidler.

Svampe et stort problem

Den nye opdagelse kommer på et belejligt tidspunkt: sprøjtemidler og resistens har i den seneste tid været til heftig debat i medierne, og Statens Serum Institut har de seneste år konstateret flere dødsfald på baggrund af resistente svampe. Forskere og læger frygter, at resistensen skyldes sprøjtemidler i landbruget – for hvis svampe i lang tid udsættes for de samme midler, bliver de til sidst så modstandsdygtige over for dem, at de ikke længere virker. Når svampene så smitter mennesker, tager de dén modstandsdygtighed med sig – og så bliver det svært at kurere infektionen.

Mere forskning i HvNEP-1

Derfor vil Henrik Brinch-Pedersen og hans forskergruppe også fremover undersøge det svampehæmmende protein nærmere. De vil bl.a. undersøge, om proteinet også virker mod andre svampevækster end Fusarium og Aspergillus og hvordan det kan lade sig gøre at fremavle kornsorter, som har en høj aktivitet af proteinet.

Du kan læse mere om den nye opdagelse her