Oprindelig skulle de nye Niels Bohr bygninger, der skal huse de mange naturvidenskabelige laboratorier på KU, have været taget i brug i 2016. Det blev de ikke, og meget tyder på det først sker i 2019, efter indflytningsdatoen er flyttet adskillige gange og nu også til en langt højere bygningspris end de oprindelige 1,6 mia. kroner, byggeriet var budgetteret til.
I dag står de 52.000 kvm store bygningerne tomme og er blandt andet blevet ribbet for elektriske installationer og rør- og ventilation, som venter på udskiftning, skriver Politiken
Derfor gik det galt
Allerede i juli måned orienterede transportministeren folketinget om, at projektet ville blive betragteligt dyrere end forventet og iværksatte en ekstern revisionsundersøgelse af fordyrelsen. En fordyrelse der nu lader til at blive på godt 1 mia. kr. På KU kender man ikke regningens størrelse endnu, men ærgrer sig:
– Vi ved ikke andet, end at det bliver meget forsinket, og at regningen bliver stor. Det er ubehageligt for universitetet, og forsinkelsen påvirker os markant i den internationale konkurrence om at få flere kloge hoveder til Danmark, siger vicedirektør Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for bygningsområdet ved KU i Politiken.
Der var allerede tidligt i projektet problemer med den spanske underleverandør af vvs- og ventilation
Der var allerede tidligt i projektet problemer med den spanske underleverandør af vvs- og ventilation, Instalaciones Inabensa. Derfor blev kontrakten til en værdi af godt 200 mio. ophævet i februar måned, hvorefter opgaven med deres entreprise skulle færdiggøres af andre. Det er blandt andet den regning, der fordyrer projektet.
Spørgsmålet er naturligvis om det helt kunne være undgået med god byggestyring, og blandt andet har der været hævede øjenbryn over, at Byggestyrelsen fx først meget sent i forløbet greb ind. Tillige har KU tidligere givet udtryk for kritik af byggestyrelsens håndtering af bygge projekter.
Uheldigt for KU
For KU er det mildest talt en uheldig situation. Muligvis lander en del af ekstraregningen hos dem, da universitet ikke ejer bygningerne, men lejer sig ind. Den øgede pris vil også afspejle sig i huslejen, som muligvis bliver forhøjet.
– For det første står vi med et tidsproblem, for folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads. Men vi får også et økonomisk problem, for byggerierne kommer til at koste mere end budgetteret, hvilket resulterer i en højere husleje. Bruger vi pengene på husleje, kan vi ikke anvende dem til de andre ting, vi gerne ville, sagde Jesper Olesen, direktør for Københavns Universitet allerede i marts måned til Uniavisen
Og tidsproblemet er også en væsentlig parameter. Gode faciliteter kan nemlig bruges til at trække kvalificeret arbejdskraft til:
– God infrastruktur er internationalt et konkurrenceparameter, som vi desværre må vente med at få gavn af, sagde Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, til Uniavisen.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























