Nordjysk Center for Kultur og Sundhed (NOCKS) blev oprettet sidste sommer for at udvikle ny viden om kunst og kulturaktiviteter i sundhedsmæssige sammenhænge, og nu er de klar med deres første rapport.
Ifølge rapporten er der god dokumentation for, at kunst, kultur og kreative aktiviteter kan have en positiv effekt på både psykisk og fysisk sundhed, som eksempelvis forbedret fysisk tilstand, positiv terapeutisk virkning på mental sundhed, forbedret arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen for sundhedsfagligt personale samt styrkelse af positive relationer mellem patienter og personalet.
Det er postdoc Anita Jensen og professor Lars Ole Bonde fra musikterapi ved Institut for Kommunikation på Aalborg, der står bag rapporten. I rapporten har de samlet og gennemgået de internationale forskningsresultater om effekterne af at bruge kulturtilbud i sundhedsmæssige sammenhænge. Det skriver Aalborg Universitet.
Brug for mere forskning
Henrik Halkier, dekan for Det Humanistiske Fakultet på AAU bemærker til rapporten, at…
– Fusionen mellem sundhed og kultur er meget spændende for vores samfund, og i Danmark er feltet endnu ikke etableret så godt som i vores nabolande. Det er derfor oplagt, at musikterapimiljøet med sine stærke forskningsfelter danner ramme om et videnscenter, der netop ønsker at samle og skabe viden på tværs af organisationer og sektorer.
Og rapporten peger da også på, at der er områder, hvor der er behov for mere forskning. Eksempelvis er der ikke nok forskning på området til at kunne konkludere om, det er muligt at spare penge i sundhedsvæsnet. Forskerne råder derfor til, at der gennemføres flere forskningsprojekter på området.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























