Langt fra ligestilling i dansk forskning

Det går fremad, ja – men det går langsomt.

I ligestillingsdebatten mener nogle, at tempoet bunder i kønslige forskelle, mens andre henviser til strukturelle faktorer som årsagen til at kvinder er underrepræsenteret på mange niveauer i dansk forskning

Hvad end uligheden skyldes, så viser en ny rapport fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning, at ligestillinge især halter når det kommer til at hive forskningsbevillinger hjem, og at få de højeste karrierepositioner på danske universiteter.

Kvinderne når ikke lige så langt som mændene…

Kigger man på, hvor langt op ad karrierestigen, kvinderne når, så viser det sig, at Danmark er bagud rent ligestillingsmæssigt i forhold til både EU og vores nabolande.

Ganske vist er cirka halvdelen af danske PhD´er kvinder – her overhaler Danmark faktisk både EU-gennemsnittet samt Sverige og Finland – men så når kvinderne til gengæld heller ikke ret meget længere.

Antallet af kvindelige adjunkter, lektorer og professorer er lavere end både gennemsnittet for hele EU og antallet hos vores nordiske naboer.

Camilla Gregersen,  der er formand i Dansk Magisterforening, mener, at årsagen til, at kvinderne halter bagud efter PhD´en er dén usikkerhed, der karakteriserer en spirende forskers første tid.

-Især i starten er forskerkarrieren præget af usikre vilkår på grund af de mange tidsbegrænsede ansættelser. Det går selvfølgelig ud over både mænd og kvinder – men kvinderne bliver ofte ramt i højere grad end mændene i forhold til barselsvilkår og hele den usikkerhed, der er familiemæssigt, siger hun.

Kvinder har sværere ved at få tilskud til forskning

I rapporten kan man også læse, hvor godt mandlige og kvindelige forskere lykkes med at hive forskningsbevillinger hjem – en succes, der er vigtig for deres jobmæssige sikkerhed.

Her er der er en stigning i antallet af kvinder, der har modtaget bevillinger siden 2011; til gengæld har mændene fortsat en højere succesrate end kvinderne: I alt 15,4 procent af mandlige ansøgere til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) fik tilsagn om bevilling i 2015, mens det samme gjaldt 13,6 procent af de kvindelige ansøgere.

I 2015 var der færrest bevillingsmodtagere i Grundforskningsfonden, DFFs ”Natur og Univers”-pulje og Innovationsfondens ”Iværksætterpilot”; i alle tre var kun ca. en ud af fem bevillingsmodtagere kvinder.

Den lavere repræsentation af kvinder på listen over bevillingsmodtagere kan skyldes, at der ofte ikke er så mange kvinder inden for de fag, hvor bevillingerne er størst, mener Camilla Gregersen.

-Kvinderne er mindre repræsenteret inden for forskning i tekniske – og naturvidenskabelige fag, hvilket naturligvis bør ændres. Men aktuelt er det med til at forstærke det kønsmæssigt ulige billede, vi ser, fordi der netop inden for de områder ofte er flest bevillinger at hente. Det er naturligvis også vigtigt, at der ikke foregår nogen ubevidst diskrimination hos forskningsfondene, der uddeler midlerne. Ligesom det er vigtigt, at kvinder i lige så høj grad som mænd bliver opfordret til at gå forskervejen, tilføjer hun.

I den anden ende af skalaen ligger DFF´s to puljer ”Kultur og Kommunikation” og ”Samfund og Erhverv” – her var lige under halvdelen af bevillingsmodtagerne i 2015 kvinder.

Du kan læse hele rapporten fra Styrelsen for Uddannelse og Forskning her.