I løbet af efteråret flytter Lykke Friis til Tyskland, hvor hun som ny korrespondent på Berlingske skal dække Tyskland og Europa. Det skriver Berlingske.
– Jobbet som tysklandskorrespondent er intet mindre end en ungdomsdrøm, som jeg nu får mulighed for at realisere – og det oven i købet i en tid, hvor Tyskland fylder mere og mere i europæisk og international politik. Jeg glæder mig meget til at bringe læserne endnu tættere på Tyskland, lige fra politik til tysk kultur, siger Lykke Friis til Berlingske.
Lykke Friis meddelte i foråret, at hun efter ni år på Københavns Universitet stopper som prorektor for uddannelse.
Allerede dengang løftede den tidligere klima- og energiminister sløret for, at hun fremover ville være optaget af formidling og forfatterskab om Tyskland og Europa. I efteråret 2018 er hun også aktuel med en ny bog om tysk politik.
Lykke Friis har altid haft Europa som omdrejningspunkt for sit virke. Hun er i forvejen forfatter til flere bøger om Tyskland og Europa og har en ph.d. i international politik. Hun er også tidligere europapolitisk chef i Dansk Industri.
Som prorektor har Lykke Friis været en vigtig drivkraft bag flere internationale arrangementer med prominente gæster, heriblandt den tyske kansler Angela Merkel og Ban Ki-moon, tidligere generalsekretær for FN.
Lykke Friis starter i sin nye stilling på Berlingske pr. 15. august.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























