De mulige nobelprisvindere lader jo nok som ingenting, men har alligevel lagt sig til at sove i håbet om at blive vækket af telefonens kimen. Stemmen i den anden ende skal helst tale med umiskendelig svensk accent og have den korte besked om at man har modtaget årets nobelpris.
Denne morgen blev mange skuffede og et par stykker glade. Især de tre amerikanere, der har været med til at beskrive den biokemiske og genetiske baggrund bag vores indre ur – den cirkadiske rytme. De smilende forskere er Jeffrey C. Hall, Michael Rasbash og Michael W. Young. Micahel Rasbash – responderede i øvrigt til opkaldet med ordene: You are kidding me!
Vores indre rytme kører i en ca. 24 timers cyklus og styrer store dele af vores organisme, fx kroppens temperatur, hormonudskillelse og søvnrytme og er en forudsætning for mange af de biokemiske processer, der foregår i kroppen. Dermed har mekanismen også stor betydning for sygdomme relateret til fx søvn. Forskerne bag har beskrevet de molekylære og genetiske mekanismerne og skabt en forståelse af at det samlede system.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























