Når man forstår proteiners struktur helt ned i detaljen åbner det nye døre til at forstå, hvordan proteiner opfører sig og kommunikerer med hinanden. Og sådan en forståelse kan danne grundlag for udvikling af ny medicin.
Samtidig vil platformen styrke Øresundsregionens position markant inden for life-science-forskning, fremgår det af en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden. Med Novo Nordisk Fondens bevilling får det svenske forskningslaboratorium MAX IV mulighed for at udvide med et højteknologisk strålerør kaldet MicroMAX, som bliver det mest avancerede af sin slags.
– MicroMAX vil komme alle forskere med interesse for udforskning af proteinstrukturer til gavn. Det nye strålerør vil gøre det muligt at studere vigtige proteiner i langt større detaljegrad end hidtil og vil yderligere forstærke Øresundsregionen position som et internationalt hotspot for fremragende proteinforskning, siger Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fondene, i pressemeddelelsen.
Novo Nordisk Fondens bevilling strækker sig over 14 år og dækker de forventede 4 byggeår, samt 10 års drift af MicroMAX.
En del af noget større
MicroMAX bliver en del af Copenhagen Bioscience Cluster, som er en klynge af forskningscentre og infrastruktur i verdensklasse inden for biomedicin og bioteknologi i Region Hovedstaden i Danmark og i Skåne i Sydsverige. Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden bevilget mere end 4 milliarder kroner til at etablere og udvide klyngen. I Novo Nordisk Fonden vurderer man, at netop denne klynge har særlig stor betydning for dansk forskning.
– Målet med Copenhagen Bioscience Cluster er at bidrage til at løfte forskningen i hele Danmark. Øresundsregionen er et naturligt udgangspunkt for en fokuseret indsats, da der er et rigt og dynamisk forskningsmiljø med exceptionelt gode muligheder for frugtbare samarbejder mellem universiteter, hospitaler og industri og for at tiltrække internationale talenter til Danmark. De forskningscentre og infrastrukturer, vi støtter, er etableret for at være en del af dette økosystem, der kan skabe yderligere fremskridt for forskningen i hele Danmark, siger Birgitte Nauntofte i en mail til Sciencereport.
Hun håber, at MicroMAX vil bidrage til at styrke Danmarks position som et fødested for ny viden, nye opdagelser og nye opfindelser.
– MicroMAX vil muliggøre helt nye studier af proteiner, og denne mulighed vil være med til at tiltrække dygtige forskere på alle niveauer til regionen til gavn for både offentlig forskning og industrien. Dette giver Danmark en konkurrencemæssig fordel for at løfte proteinforskning til et nyt niveau. Vi håber, at så mange som muligt vil gøre brug af MicroMax faciliteten, fortæller Birgitte Nauntofte.
Alle forskere kan deltage
MicroMAX vil kunne bruges af alle forskere, som arbejder med interessante og vigtige videnskabelige projekter. Adgang vil blive tildelt på baggrund af videnskabelige kriterier. Desuden kommer MicroMAX til at fungere som et træningscenter i strukturelle biologiske teknikker og vil give unge studerende mulighed for at stifte bekendtskab med, og blive inspireret af, forskning inden for moderne life-science.
MicroMAX kommer til at betjene et bredt felt af brugere både i Danmark og på international plan og forventes at stå klar til brug i 2022, oplyses det i pressemeddelelsen fra Novo Nordisk Fonden.
Siden 2010 har Novo Norfisk Fonden uddelt mere end 15 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Det er fondens vision at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























