Selv om dansk life science har et højt niveau, findes der stadig mange ideer og resultater, der kan bringes i spil, hvis bare de får en hjælpende hånd, det mener Novo Nordisk Fonden.
Ud fra den betragtning kaster Fonden nu knap 400 mio. kr efter etableringen af “Bioinnovation Institute”, der over de næste 10 år skal stille udviklingsfaciliteter, erfaring og risikovillig kapital til rådighed.
-Formålet er at støtte innovative iværksættere og talentfulde forskere i videreudviklingen af forskningsprojekter til nye løsninger, der har et potentiale til at bekæmpe sygdomme, forbedre sundhed eller bevare naturens ressourcer til gavn for den enkelte og for samfundet,” siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden ifølge en pressemeddelelse.
Planerne med at stifte instituttet er ikke ligefrem noget fonden har skabt hen over natten, fortæller Steffen Lüders, Head of Communication and Stakeholder Relations i Novo Nordisk Fonden til sciencereport
-Planerne har været undervejs i over to år. I processen har vores udviklingsteam haft en dialog med en lang række af de vigtigste interessenter, som er involveret i innovation og life science i Danmark, og vi har besøgt en række af de mest betydningsfulde initiativer af samme slags i udlandet for at lære af andres erfaringer.
Alle er velkomne
Det er et bredt spektrum af mennesker, der vil blive velkommen på instituttet. Således kan danske forskere og iværksættere fra både universiteter, hospitaler og virksomheder – ligeså vel som også internationale forskere – få adgang.
– Vi håber at kunne markere Danmark som et stærkt nordeuropæisk kraftcenter for modning af life science-forskning og start-ups, så investorer fra ind- og udland vil se dansk life science som et attraktivt område at investere i. Derved kan løsningerne blive til gavn for alle og på sigt skabe nye virksomheder og arbejdspladser,” siger Sten Scheibye.
Man er i øjeblikket i gang med at ansætte en ledelse, og når instituttet åbner i løbet af 2018, vil man begynde at indsluse forskere, fortæller Steffen Lüders til Science Report. Dermed bliver der også mulighed for forskere for at finde støtte.
-Man skal (som forsker, red.) tage en dialog med centeret, når det er etableret i løbet af 2018. Vi vil afholde informationsmøder om mulighederne i BII i begyndelse af det nye år, og vi forventer, at de første modtagere af vores ”Proof of concept” er på plads inden udgangen af 2018.
I første omgang vil instituttet have fokus på at teste lovende projekter i et accelerationsforløb, hvor de gode forskningsideer videreudvikles, og der udarbejdes udviklingsplaner. Desuden vil de understøtte projekter, hvor der allerede er lavet et start-up selskab. Hjælpen bliver blandt andet i form af finansiering, juridisk rådgivning og adgang til ekspertnetværk.
I løbet af et par år vil instituttet øge fokus på at tiltrække forskere fra universiteter og hospitaler for at skabe tværfaglig forskning og udvikling af ideer, samt støtte start-ups der er så veletablerede, at de allerede har hentet eksterne penge hjem.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























