I regeringens strategi ”Danmark – klar til fremtiden”, der beskriver vejen frem for dansk forskning og som kom lige før jul, var et af målene at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet. Herunder blandt andet spredes mere ud til virksomhederne.
Bred samarbejdskreds
Det er langt fra første gang, der fra politisk side bliver kaldt på at få viden fra universiteterne ud at arbejde på virksomhederne. Det er ikke altid nemt og kræver nytænkning. Eller partnerskabsaftaler. For det er bestemt ikke kun politikerne, der klapper i hænderne over erhvervsfremme:
– Vi er meget optagede af at sørge for, at forskningen, der bedrives på Københavns Universitet, bliver bragt i spil i det danske samfund. Med dette partnerskab får vi et bedre udgangspunkt for at nå ud til de danske virksomheder, der arbejder for at udvikle morgendagens teknologi, fortæller Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation i en pressemeddelelse
Aftalen blev indgået umiddelbart før jul mellem Københavns Universitet og GTS institutterne – som der er i alt 7 af i Danmark, hvoraf flere er centeret omkring København, men med kontorer over hele landet og for DHIs og Force technologys vedkommende også resten af verden.
Tanken med aftalen er, at GTS institutterne skal være brobyggere mellem erhvervsliv og KU, hvor samarbejdet bliver bygget op som trekantssamarbejder mellem en konkret virksomhed, GTS og KU.
Også til glæde for studerende og phd’er
En af vejene til større spredning af viden er via de studerende, der også kan drage nytte af partnerskabet. Ved at lave praktikforløb på GTS-institutterne vil de unge få en større indsigt i vidensarbejde i erhvervslivet, hvilket gerne skulle resulterer i øget samarbejde om fx specialer hos erhvervslivet.
Det samme gør sig gældende blandt phd’er, hvor det er målet, der skal være flere samfinansierede phd’er og bedre udnyttelse af innovationsfondens ErhvevsPhd ordning.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.