Tre amerikanske studier med dansk deltagelse kunne i starten af året oplyse om, at det kan have negative konsekvenser for børns hjerner, hvis kvinder eksponeres for pesticidrester fra fødevarer under graviditeten. En information, der indkredser interessen for biologiske alternativer til brugen af pesticider i landbruget. Fx kan landmænd anvende svampesporer til at bekæmpe bladlus, mens vira med fordel kan bruges til at inficere æbleviklerlarver.
Som en del af det større EU-finansierede projekt, INBIOSOIL, der har fokus på biologisk bekæmpelse af jordlevende skadedyr, har et nyt studie fra Københavns Universitet beskæftiget sig med, hvordan forskellige biologiske mekanismer arbejder med eller mod hinanden.
Ph.d.-studerende Ana Gorete Campos Azevedo har undersøgt hvilken effekt, svampen Metarhizium brunneum har på den nyttige rovgalmyg, hvis larver er dræbende for bladlus. For alt imens interessen for mikrobiologisk skadedyrsbekæmpelse er stigende, er det vigtigt at skærpe opmærksomheden på, hvordan de forskellige biologiske bekæmpelsesmidler påvirker andre naturlige mekanismer, som hjælper med at beskytte landbruget. Resultaterne er heldigvis positive.
– Der har været bekymring for, at mikrobiologisk bekæmpelse af skadedyr med den svamp har en negativ effekt på de naturlige fjender, vi også bruger i biologisk bekæmpelse. Det er vigtigt at finde ud af, om vi kan sætte ind med svampen i kombination med for eksempel rovgalmyggen, for de begge har et stort potentiale for at bekæmpe skadedyr i dansk planteavl. Vi fandt ud af, at det overordnet godt kan lade sig gøre at bruge begge former for biologisk bekæmpelse sammen siger hun, siger hun i en artikel til KU
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
