Du har sikkert været der. I køen til legatbogen på biblioteket. Fordi den er en af de få gratis hjælpemidler, der har eksisteret for fonds- og legatansøgere hidtil. Men det skal være slut nu, skriver Altinget, der har talt med iværksætteren David Denckler, der står bag søgemaskinen Legatbogen (også kaldet Grant Compass).
Initiativet gør det muligt at skabe det forkromede overblik over de mange midler, fondene hvert år stiller i udsigt til de rette ansøgere:
– Der er jo tale om almene midler. Samfundets penge. Vores penge. Derfor mener vi principielt, at der skal være let og gratis adgang til oplysninger om pengene. Så vi har lagt det hele ind og gjort det gratis og nemt at finde.
Og databasen skal ikke kun overskueliggøre puljerne for ansøgerne – den skal også hjælpe fondene med at finde kvalificerede projekter, som passer til deres profil:
– Vi vil skabe det rigtige match mellem fond og ansøger, siger David Denckler til Altinget om en af ambitionerne med Legatbogen.
Og det er et tiltag, der har været tiltrængt længe, mener professor på Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, Anker Brink Lund, som er begejstret for den nye løsning:
– Der er et kæmpe behov for at bringe den relevante ansøger i kontakt med den relevante fond. Og hvis man gennem et værktøj som dette kan undgå, at man spilder hinandens tid på håbløse ansøgninger, får fondene også et meget bedre grundlag for at investere i de mest værdifulde udspil.
Begejstringen vækker også genklang hos brugerne, som allerede har haft glæde af databasen:
– Med hjælp fra Legatbogen har jeg modtaget mere end 100.000 kr. i støtte til mine studier, skriver Theodor Lundberg, ingeniørstuderende, Berkeley University, i en anmeldelse på siden.
Selvom servicen som udgangspunkt er gratis, bliver det muligt at tilkøbe et abonnement på 69 kr., der giver adgang til ekstra funktioner. Brugerne vil her få adgang til et processtyringsværktøj, som hjælper dem med at strukturere tidsfrister, dokumenter mm. På den måde satser David Denckler på, at Legatbogen, ud over at være en gratis tjeneste, også bliver en sund forretningsmodel.
Artiklen blev udgivet den 25. august 2017 og er en genudgivelse
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























