Øverst på listen, der lægger vægt på blandt andet udviklingen af nye teknologier og at sætte gang i nye markeder og industrier, er for 3. år i træk KU Leuven. Gennemgående har der ikke været de store ændringer i toppen, hvor Imperial college London er nr.2. og University of Cambridge nr. 3 – hvilket de i øvrigt også har været igennem nu 3 år.
Andre i toppen, fx Federal institute of technology in Lausanne (i dag nr. 4) og University of Erlangen Nuremberg, som er nummer 5 flytter sig kun en enkelt plads.
De 5 pladser DTU flytter sig op er dermed bemærkelsesværdig og skyldes blandt andet stiftelse af 364 patenter i perioden 2011 – 2016 og at universitetet har en høj kommerciel impact, og fx siden år 2000 har skabt 70 virksomheder, der til sammen repræsenterer en værdi på 3,5 mia. kr.
Ser man ned gennem listen støder man på interessante sager. Selv om Brexit først bliver til virkelighed næste år, kan det muligvis allerede ses, da Storbritanniens 21 universiteter på listen sammenlang falder 35 pladser. Det skal ses op mod, at Tysklands 23 universiteter samlet steg 23 pladser og Schweiz med kun 5 universiteter steg 8. Schweiz udmærker sig i øvrigt som Europas mest innovative land, med Danmark på en 2. plads.
Læs mere om Ranglisten her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























