I en tid hvor bæredygtighed og innovation skærper opmærksomheden på ressourcebrug og -optimering, bliver der brug for nye materialer til videreudviklingen af det moderne samfund. Med åbningen af det strategiske forskningscenter håber Aarhus Universitet at kunne skabe de nødvendige gennembrud inden for materialeforskning. Centret, der hører under Science and Technology, åbner 15. august og kaldes iMAT, Centre for Integrated Materials Research.
– Her samler vi kompetencer og forskningsfaciliteter på en måde, der kan rumme både fremtidige forskningsindsatser i Danmark og forskningsstrategier på EU plan. iMAT giver endvidere mulighed for at skabe endnu stærkere bånd mellem forskergrupper og ikke mindst erhvervslivet. Et mål for dette center er at gøre forskningsinfrastruktur tilgængelig for industrien og i fællesskab opbygge yderligere værdi og potentiale for samarbejde, siger dekan for Science and Technology, Niels Chr. Nielsen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Et af de materialer, der tidligere har været i fokus i materialeforskningen, er beton, som udgør langt størstedelen af infrastrukturen i form af veje, broer og tunneller. Det koster enorme mængder af energi at lave og i 2013 gik Betoncenteret på teknologisk institut sammen med en række europæiske samarbejdspartnere om at udvikle en selvhelende beton, der ville spare samfundet for reparationsomkostninger og skabe større sikkerhed og færre bilkøer. Ved at tilsætte sporer af mikroorganismer til betonen er målet, den selv skal kunne reparere de små sprækker der opstår, og som leder til større og til slut til ødelæggelse. Reparationer der ellers kræver dyr manuel vedligeholdelse.
Udviklingen af sådanne avancerede materialer kræver både de rette faciliteter samt et indgående kendskab til materialets struktur og egenskaber. Parametre, som iMAT opfylder, ifølge professor Bo Brummerstedt, der skal stå i spidsen for centret:
– Samlet kan det siges, at det er symbiosen mellem syntese, brede strukturelle studier, måling af materialeegenskaber samt effektiv modellering, der giver de store gennembrud både akademisk og kommercielt. De fagmiljøer, der mestrer alle discipliner vil have afgørende forspring, og det er den overordnede ambition med iMAT at sikre, at Aarhus Universitet får netop det, siger Bo Brummerstedt.
Og Aarhus Universitet er ikke alene om at skærpe forskningsaktiviteterne på området. Fx har DTU afsat midler til at udvide og opgradere forsøgsfaciliteterne inden for beton- og materialeforskning til bygge- og anlægsbranchen.
Forsiden lige nu:
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























