Hun er kendt for videnskabelig snyd med mere. Med KUs meget utraditionelle beslutning om dokumentfalsk i hendes disputats ryger hendes doktor titel.
Allerede i 2003 afleverede Penkowa sin doktordisputats som indeholdt rotteforsøg, hun ikke havde udført. Hun trak efterfølgende selv disputatsen tilbage, men indleverede en ny i 2004 uden de pågældende rotteforsøg. Den blev godkendt, men er altså nu af det Akademiske råd på KU blevet taget tilbage
– Vi vurderer, at der er manipuleret forskningsdata tilbage i 2003. Hvis fakultetet havde været klar over det på det tidspunkt, havde Penkowa aldrig fået lov til at indlevere en doktorafhandling. Det er det, vi tager konsekvensen af nu, siger Jasper Steen Winkel, der er Vicedirektør på KU.
Tildelingen af en doktorgrad ses som en stor akademisk anerkendelse med forventning om en høj faglig troværdighed, ligesom den skal være udtryk for betydelig videnskabelig indsigt og modenhed. Disse forudsætninger har Milena Penkowa ikke levet op til, fastslår Akademisk Råd med fradømmelsen af titlen
Penkowa vil kæmpe
Penkowa er kendt for at gennem hele det årelange forløb at have benægtet de fleste påstande og få efterprøvet dem ved retten. Det ser også ud til at blive tilfældet i denne sag. På sin facebookprofil skriver hun ganske utvetydigt:
”TILBAGE I RETSSALEN
Det er tilsyneladende ikke slut med retssalsdramaer – desværre.
Men der må være grænser for, hvilke urimeligheder og hvor meget magtmisbrug, nogen skal finde sig i.”
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























