Politikere cherry picker forskning og ny viden

En ny undersøgelse viser, at politikeres holdninger i høj grad påvirker deres udlægning af information. Det fortæller Julian Christensen, der er Ph.d.-studerende i Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i samspillet mellem holdninger og fakta i politik.

– Politikere er enormt gode til at få vendt og drejet tal på måder, så tallene ender med at støtte op om politikernes eksisterende holdninger. Og samtidig afviser de information, som ikke er politisk belejlig for dem, siger Julian Christensen og fortsætter;

– I 2017 lavede vi en undersøgelse, der viste, at jo mere information, vi præsenterede politikerne for, desto mere betød holdningerne, selvom informationen var ret entydig. Det vil sige, jo mere evidens, de blev præsenteret for, som ikke støttede op om deres holdninger, jo mere holdt de fast i deres holdninger, fortæller Julian Christensen.

Bertel Haarder (V), som er den længst siddende nulevende minister, oplever også, at politikere udlægger forskning, så det er i overensstemmelse med en bestemt dagsorden eller holdning. Og det er med til at underminere tiltroen til forskning, mener han.

– Politikere bruger forskning, når det passer dem. Det skyldes dels, at der er nogle forskningsresultater, som er lidt ubekvemme, og så ser man bort fra dem. Og så er der andre forskningsresultater, som er så indviklet, så ingen chef kan finde ud af, hvad det egentlig betyder, siger Bertel Haarder.

Forskergruppens undersøgelser er foretaget blandt 1.000 kommunalpolitikere før det seneste kommunalvalg. Julian Christensen beskriver resultatet af undersøgelsen som en tendens, der først og fremmest er almenmenneskelig, men som alligevel er særlig relevant i politiker-sammenhænge.

– Det er egentlig nogle helt almenmenneskelige, psykologiske mekanismer, som hidtil bare ikke er blevet undersøgt blandt politikere. Men der er grund til at tro, at politikerrollen er forbundet med nogle forhold, som gør, at de her mekanismer i højere grad gør sig gældende blandt politikere, fordi de er mere committed til deres holdninger, beskriver han.

Viden vs. holdninger?

Ingeniøren kunne forleden bringe en historie om, at Transportminister Ole Birk Olesen går imod en officiel prognose fra Energistyrelsen, den såkaldte basisfremskrivning fra 2017. Styrelsen har regnet sig frem til, at kun fire procent af bilerne på de danske veje vil køre på strøm i 2030. Dén prognose vil Ole Birk Olesen ikke stirre sig blind på, men læner sig i stedet op af sin egen fornuft og indsigt i elbiler.

– Jeg synes ikke, at vi skal stirre os blind på Energistyrelsens fremskrivning, når Energistyrelsen, så vidt jeg kan bedømme, ikke kigger på, at store bilkoncerner har besluttet sig for at lave produktionslinjer med elbiler, som på sigt vil gøre elbilen prismæssigt konkurrencedygtig med konventionelle biler. Hvis man så også har den indsigt, som jeg og flere andre har – at elbilen er en behagelig måde at køre på og opleves som en overlegen sammenlignet med konventionelle biler – så skal man ikke bare kigge på Energistyrelsens mere snævre fokus, men bruge hele sin sunde fornuft, siger Transportministeren til Ingeniøren.

Ministeren, der selv kører elbil privat, tilføjer desuden, at ”der må være plads til at have en anderledes vurdering af, hvordan tingene kan udvikle sig”.

Det er også Bertel Haarders pointe, at holdninger og synspunkt vejer tungere i politik end, hvad ny viden og forskning peger på.

– Ja, det håber jeg da. Nu skal vi lige have plads til politiske holdninger, det er der jo ikke noget galt med. Viden har vi jo ikke til at ændre holdninger, viden har vi til at kvalificere de politiske forslag og tiltag, som man gør ud fra sin holdning.

Julian Christensen fortæller, at resultatet af forskergruppens undersøgelse har fået ham til at reflektere over, om der i højere grad er behov for at erkende, at politik handler om følelser og holdninger, og at dét sætter grænser for, hvor rationel politik kan blive.

– Der har, i hvert fald blandt visse forskere, eksisteret en lidt naiv tro på muligheden for at gøre politik til en rationel proces. Og generelt en tro på, at politikere kan træffe bedre beslutninger, hvis bare de bliver fodret med fakta. Vores undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved potentialet for at oplyse politik – i hvert fald når det kommer til emner, som er meget følelsesladet. Der sår vores undersøgelser tvivl om, hvilken rolle fakta kan spille, siger han og tilføjer;

– Så måske handler det mere om at spørge, hvilken rolle fakta skal spille i politik, og hvor rationel man ønsker, politik skal være.