Det var med stor overraskelse Gunnar von Heijne modtog beskeden om Novozymes prisen. Som tidligere formand og sekretær for Nobelpriskomiteen i kemi er han langt mere vant til at uddele priser end modtage dem:
-Typisk er der tre reaktioner, når de får beskeden. Der er dem, der tror, at det er en practical joke, og hvor det tager et stykke tid at overbevise dem. Så er der dem, der tænker og måske siger, at det var på høje tide. Endelig er der den tredje og største gruppe. De ved godt, at de har en teoretisk chance for at få prisen, men de bliver forbløffede og mundlamme over, at deres kollegaer har fundet dem værdige. Jeg hører til den sidste gruppe og er dybt beæret over, at forskere uden for mit forskningsfelt har fundet mig værdig som prismodtager, siger han.
Hans forskning har gennem mere end 40 år bevæget sig indenfor membranproteiner – proteiner, der er afgørende for vores overlevelse, fx når stoffer skal transporteres ud eller ind af cellerne. En af de største milepæle i hans forskning er udviklingen af en algoritme, der kan forudsige proteinernes struktur. Og kender man først deres struktur, er det nemmere at forudsige deres funktion.
Netop de systematiske forudsigelser har givet store fremskridt inden for fx industriel bioteknologi og i produktionen af medicinske stoffer som f.eks. insulin.
Jens Nielsen, der er formand for priskomiteen, lægger vægt på Gunnar von Heijnes originalitet:
-Gunnar von Heijnes arbejde må karakteriseres som meget originalt og ofte overraskende, elegant, tankevækkende og fantasifuldt. Gennem en kombination af teoretisk og bioinformatik arbejde på den ene side og systematisk biokemisk testning og validering, har han på den anden side udviklet en række begreber, der i dag er at finde i lærebøgerne på alverdens universiteter, siger han ifølge en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden (LINK)
Netop det bioteknologiske og innovationen er nogle af Novozymes Prisen kendetegn. Den tildeles som en anerkendelse af en banebrydende forskningsindsats eller et teknologibidrag, der fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger.
Gunnar von Heijne kan se frem til at der udover æren også tilfalder ham tre mio. kr. De 2,5 mio. til egen forskning, mens de 500.000 kr. er til ham personligt.
Prisen uddeles for en overvejende europæisk indsats. En prismodtager skal være ansat ved en offentlig eller non-profit vidensinstitution i et europæisk land. Der er ingen krav til prismodtagerens nationalitet. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden på baggrund af modtagne nomineringer og efter indstilling fra fondens Novozymes Priskomite. Enhver kan nominere en kandidat til prisen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























