Danmark står stærkt på det grønne område. Vi er både gode til grøn omstilling herhjemme – men også til at skabe viden og teknologier, der kan bidrage til grøn omstilling globalt.
En analyse fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser dog, at vi skal styrke området, hvis vi vil beholde vores internationale førertrøje – selvom det fortsat går godt for cleantech i Danmark.
God for dansk økonomi – men eksporten er udfordret
Cleantech er en rigtig god forretning for dansk økonomi. Når man regner udgifter til råvarer og drift fra, havde branchen samlet set 60 mia. kroner tilbage på bundlinjen i 2016 – den såkaldte ”værditilvækst”. Med dét beløb står cleantech for 3,4 procent af Danmarks samlede værditilvækst.
Langt størstedelen af de 60 mia. kommer fra energiteknologi, vandteknologi samt affaldshåndtering – og genindvinding.
Dét er nogle af resultaterne af analysen, som IDA har lavet på baggrund af Nationalregnskabet og Grønt nationalregnskab fra Danmarks Statistik.
Analysen viser også, at der bliver mere og mere arbejde inden for cleantech: I perioden 2012-2016 steg beskæftigelsen markant mere i branchen, end i resten af Danmark. Det betyder, at i alt 2,5 procent af Danmarks samlede beskæftigelse ligger på cleantech-området – og dermed kan IDA konkludere, at cleantech skaber større værdi (de 3,4 procent), end beskæftigelsen (2,5 procent) ellers tilsiger.
Til gengæld er der advarselslamper på eksportområdet. I 2015 eksporterede den danske cleantech-branche for omkring 72 milliarder – dét svarer til 6,5 procent af den samlede danske eksport. Og selvom det lyder af meget – så er det faktisk et fald, hvis man sammenligner med perioden fra 2012-2015.
Det er bl.a. dén udvikling, der får IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, til at opfordre til en styrkelse af cleantech i Danmark:
-Selvom vi har været vant til, at eksporten af dansk cleantech har ligget stabilt, viser vores analyse en tendens til stagnerende eksport, når man ser på cleantech-området bredt. Så der er rigtig mange gode grunde til at styrke indsatsen, fortæller han i et interview på IDA´s hjemmeside.
Viden, offentlige samarbejder og mere eksport skal bane vejen
IDA kommer med 29 anbefalinger til, hvordan indsatsen bør forbedres. Én af anbefalingerne lyder, at vi skal have endnu mere viden inden for cleantech-området. IDA opfordrer derfor til at øge støtten til forskningen på området og til at forstørre optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Og så skal man bane vejen for flere samarbejder, fx mellem offentlige forsyningsselskaber og universiteter og virksomheder, lyder en anden anbefaling. Thomas Damkjær uddyber:
-Danmark står rigtig stærkt, når det gælder cleantech-teknologier, men hvis vi skal bevare og udbygge positionen, er det afgørende, at vi går nye veje for at styrke innovationen. For eksempel ved at bruge de offentlige forsyningsselskaber som aktive partnere i udviklingen af nye cleantech-teknologier.
En tredje anbefaling går på cleantechs eksportudfordring. Her foreslår IDA, at man bruger udviklingsbistanden til på én og samme tid at øge eksporten af danske cleantech-teknologier og at bidrage til grøn omstilling på kloden:
-Cleantech rammer jo ganske mange af FN’s verdensmål, og på den måde kan dansk produktion og danske arbejdspladser være med til at understøtte verdensmålene – ikke blot i Danmark, men over hele kloden, påpeger Thomas Damkjær Petersen.
IDA´s analyse og udspil kommer, fordi der lige nu finder flere bevægelser sted, som foreningen vurderer, vil få indflydelse på den danske cleantech-branche. Udviklingen af kunstig intelligens og overgangen til cirkulær økonomi er to af dem.
Og skal den danske cleantech-branche fortsat være i den internationale fortrop, så er det vigtigt at være på forkant.
Du kan finde IDA´s analyse her
Og her kan du læse IDA´s 29 anbefalinger.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























