Potentialet for at hente EU-penge hjem er kortlagt

Det er et digert værk på godt 200 sider, der er kommet ud af ”digitaltrykken” på Uddannelses- og forskningsministeriet som midtvejsstatus på, hvordan det går med at hjemtage Horizon2020-penge fra EU.

Horizon 2020 programmet har været i gang godt 3 år og har i alt ca. 570 mia. kroner at rutte med over 7 år. Så det er ikke småpenge, der fordeles til forskning i Europa.

Danmark klarer sig blandet
Og det er da heller ikke småpenge, der er tale om, de danske institutioner og virksomheder har hevet hjem.

Indtil nu har 550 mio. euro – på den rigtige side af 4 mia. kr. – fundet vej til de danske forskningslommer. De danske ansøgninger ligger desuden med en succesrate på godt 15%, højere end mange andre lande.

Men når man graver sig lidt længere ned i tallene, viser der sig store forskelle på, hvilke områder der klarer sig godt.

Gælder det fx ”Sikkerhedsprogrammet” har Danmark kun hjemtaget 0.8% af de udbudte midler, mens hele 4,4% af alle udbudte midler inden for Marie S-Curie programmet er endt i Danmark.

Særligt indenfor Energi og Sundhed klarer vi os godt  med en 2.plads i EU målt ifht. indbyggertal, mens også Bioøkonomi og Transport ligger lunt i svinget. Transportforskningen har desuden en meget stor succes med deres ansøgninger, hvor mere end hver 3. bliver imødekommet.

For nylig var der store lovprisninger af den danske rumforskning, der har oplevet gevaldig vækst (16% siden 2013).

Så meget desto mere overraskende er det, at branchen hvad angår hjemtag af midler placerer sig helt nede på en 19.plads i EU sammenhæng. Og det på trods af at godt 1 ud af 5 ansøgninger faktisk har givet pote – måske der her ligger penge og venter i fremtiden?

I ansøgningerne er der nogle typiske fejl, der er værd at undgå.

For eksempel bliver mange ansøgninger afvist, fordi de har manglet beskrivelser af målsætninger og målbare effekter og arbejds- og tidsplan, ligesom uklare målgrupper eller utilstrækkelig risikostyring har vist sig at være faldgrupper. Desuden viser det sig at være en stor fordel at indgå i internationale forskernetværk i sin ansøgning – det giver typisk dobbelt så høj chance for succes. Man kan finde flere gode råd her.

Danske virksomheder er mindre aktive
Selv om de videregående uddannelsesinstitutioner står for over halvdelen af de hjemtagne midler, er det en ikke uanseelig andel af forskningsmidlerne de private virksomheder trækker hjem. Mere end 25% af de godt 550 mio. euro er trukket hjem af virksomheder. Men det dækker dog over at danske virksomheder er mindre aktive i Horizon 2020 end virksomheder i andre EU-lande. Ser man alene på de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har de en succesrate på 13% og hjemtaget knap 4% af de samlede udbudte midler.

I rapporten ”Midtvejsrapport –Dansk deltagelse i Horizon 2020”, kan man dykke mere ned i både hvilke fagområder der klarer sig bedst, og hvor kvaliteten af de danske ansøgninger halter.

Det hjælper at satse
Det er et stort arbejde at søge penge i EU regi, men det kan ofte betale sig. På DTU har man oprustet jagten på at skaffe EU-midler – blandt andet ved at deltage aktivt i tre strategiske lobby-platforme i Bruxelles: Copenhagen EU Office, Eurotech Brussels Office og European Energy Research Alliance (EERA).

Desuden har DTU ifølge forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, stort fokus på at gøre forskerne på universitetet opmærksomme på, når opslag bliver tilgængelige, og støtte dem i søge penge. Det har ifølge dtu.dk resulteret i flere store EU-projekter:

-De mange EU-projekter åbner nye døre for netværk og indflydelse på den langsigtede forskningsdagsorden. Vi tror, at DTU har et langt større potentiale i EU, end vi har set hidtil i Horizon 2020. Og fremadrettet vil vi overføre resultaterne til også at komme de større ansøgninger til de danske fonde til gode,” siger Katrine Krogh Andersen, der er forskningsdekan på DTU.

Hvis man gerne vil blive bedre til at hente penge, er der masser af hjælp at hente. De fleste universiteter har kontorer, der hjælper med ansøgninger og ellers findes der også flere nationale centre som EU-DK support, Eurocenter og EUopSTART blandt flere.