Der er stadig mange penge at hente i EU’s rammeprogram til forskningsfinansiering, Horizon 2020, men det er langt fra alle ansøgninger, der opnår økonomisk støtte. Den europæiske succesrate for ansøgninger ligger på omkring 14%.
Men der findes gode råd til at forbedre sine muligheder for at opnå Horizon 2020-bevilling.
Forøg chancerne for finansiering
Som en hjælp til nye ansøgere, eller ansøgere der tidligere har fået afslag, har Uddannelses- og Forskningsministeriet nu listet en række typiske faldgrupper for Horizon 2020-ansøgninger, der ikke klarede sig gennem nåleøjet:
- Manglende detaljer – afviste ansøgninger har især manglet beskrivelser af målsætninger, målbare effekter og arbejds- og tidsplan.
- Manglende kvantificering – afviste projekter har ikke sat målbare tal på projektets effekter og hovedformål
- Uklare målgrupper – de har manglet en klar definition af målgrupper.
- Manglende sammenhæng – fx mellem metoder og mål, arbejdsindsats og budget.
- Utilstrækkelig risikostyring – afviste ansøgninger har beskrevet dårligt (eller slet ikke beskrevet) risikostyring i forbindelse med projektet.
Forskernetværk er “et klogt springbræt”
Udover at undgå de typiske fejl, kan det være en god idé at indgå i forskningsnetværk.
En undersøgelse har nemlig vist, at Horizon 2020-ansøgninger, der tager afsæt i et internationalt forskernetværk finansieret af organisationen COST (European Co-operation in the field of Scientific and Technical Research), har en succesrate på 28%.
Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for andre ansøgninger.
En stor del af grunden er, at ansøgninger fra COST-netværk i høj grad er baseret på tværfaglighed og interdisciplinært samarbejde.
Det stemmer godt overens med EU’s ønske om tværfaglige løsninger på de store samfundsudfordringer, Horizon 2020 fokuserer på.
COST-netværk er åbne for deltagelse af danske forskere, og der er også mulighed for at oprette nye netværk.
Læs mere om mulighederne for at indgå i et COST-netværk.
Læs mere om typiske ansøgningsfejl og om fordele ved forskningsnetværk.
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























