Rektor på RUC Hanne Leth Andersen, har tidligere været kritisk i forhold til karakterskalaen, som hun har ment opdrog de studerende til at levere en fejlfri præsentation frem for at selv at tænke nyt.
– Problemet med den nuværende karakterskala er, at den fokuserer for meget på mål og mangler, siger hun ifølge Gymnasieskolen.
Oprindelig blev den nye 7-trinsskala indført for at harmonisere med udenlandske ECTS points, og selv om den på mange måder har levet op til forudsætningerne fra dens fødsel, om hvor mange procent der skal have en hvis karakter, så finder mange også skalaen uretfærdig, fx. formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing…
– Som det er i dag, dækker 7 over for meget. Et 7-tal bliver opfattet som en lav karakter, men det er det jo ikke. Der er sket en forskydning i de karakterer, man kan ’leve med’. Jeg tror, det har været med til at øge karakterræset, siger Martin Thing, til Gymnasieskolen.
Rektor på RUC har en ide til en ny skala, om end hun stadig synes, vi skal fastholde 7-trinsmodellen. Men i stedet for at lave uens afstand mellem karaktererne, forslår hun en jævn skala med karaktererne 0-2-4-6-8-10-12
– Den uens afstand mellem karaktererne på den nuværende karakterskala, for eksempel mellem 7 og 10, gør, at man straffes ekstra ved at få 7, som jo ellers er en fin karakter – den tredjebedste, siger hun
Og det virker uhensigtsmæssigt, når karaktergennemsnit har så stor betydning for optagelsen på videregående uddannelser.
Et andet udskældt element har været besværet med at belønne den helt ekstraordinære præstation. Når godt 10% af en årgang får et 12-tal, kan det være svært at belønne de ganske få, der kan noget særligt. Her forslår hun, at man kan sætte et + på karakteren, altså 12+. Det forrykker ikke gennemsnittet, men anerkender indsatsen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























