Det er en langvarig diskussion. Når man deler penge ud, hvordan sikrer man så den bedste forskning? Altså den forskning, der skaber gennembrud og som mange mener, vi skal bygge vores fremtid på. I forskerkredse hører man ofte kritik af, at det kan være svært at få penge til den vilde ide, hvor man måske ikke kan pege på et konkret og brugbart resultat af forskningen nu og her.
Et sted man kan hente penge til højrisikoforskningsprojekter er de eftertragtede ERC-grants, der ligefrem beder forskerne tænke stort i deres ansøgninger – men også have en ide, der kan holde vand. I alt er der godt 13 mia. euro til uddeling fra 2014 -2020. Nu har ERC i en ny rapport – den 3. i rækken – undersøgt om der kommer noget ud af de mange, risikovillige penge.
Og det gør der.
Videnskabelige gennembrud
Rapporten viser, at 19% af de projekter, der blev støttet gav et videnskabeligt gennembrud, mens 60% af de 223 undersøgte forskningsprojekter gav et stort videnskabeligt fremskridt. Kun 1% af projekterne gav ikke nogen særlig ny viden.
Evalueringerne fra de foregående år (2015 og 2016) har vist større videnskabeligt impact, når det gælder deciderede videnskabelige gennembrud end 2017-rapporten.
Og spørger man til, hvad der definerer et videnskabeligt gennembrud frem for ”blot” et stort videnskabeligt fremskridt, bygger det på en kvalitativ evaluering fra rådets medlemmer.
Hvad rådsmedlemmerne synes
For at lave undersøgelsen kvalitativt og ikke bygge den på bibliometriske målinger, som mange andre gør, bad folkene bag undersøgelsen 76 rådsmedlemmer lave en vurdering af tilfældigt valgte projekter. De skulle svare på en række spørgsmål i stil med: ”Har forskningsprojektet udviklet nye reseachmetoder eller instrumenter?” og ”Ud over den videnskabelige impact, kunne projektet have andre typer af impact udover videnskabelig, fx på økonomi, samfund eller politik i fremtiden?”.
Dermed fremkom tallene som ligger til grund for rapporten, om end folkene bag nu løbende tager metoden op til revision. Det forventes i øvrigt, at der uddeles godt 7000 ERC grants, som vil have effekt for mindst 42000 forskere direkte. Indtil videre har 5 ERC grants resulteret i Nobel priser.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























