”Science & Cocktails”; ”Fad og Foredrag”; ”Videnskab/Lidenskab” – listen er lang over arrangementer, der har til formål at formidle videnskab til et bredt publikum.
Det er dog ikke alle, der har lige så mange år på bagen som Statens Naturhistoriske Museums ”Vin & Videnskab”; museet afslører onsdag aften efterårets program for niende år i træk – og lige nu afslører arrangør Mogens Trolle hemmeligheden bag arrangementernes succes.
En personlig vinkel på prominente forskere
-Det allervigtigste er at finde prominente forskere og spændende emner – og gerne nogle som er lidt fremme i medierne, begynder Mogens Trolle.
Mogens arbejder som forskningsformidler på Statens Naturhistoriske Museum, og de seneste ni år har han stået for museets populærvidenskabelige foredragsserie ”Vin & Videnskab”.
Og han har bl.a. erfaret, at lykkes det at gøre folk interesserede i bare ét arrangement, så ruller snebolden:
-De fleste af vores publikummer er kommet, fordi der var ét emne, de var interesserede i, eller én forsker, de havde hørt om i medierne – men når de så har været her og ser resten af programmet, får de lyst til at komme til flere arrangementer, fortæller han.
Vil et museum have succes med sit videnskabsevent, gælder det derfor om at holde øje med, hvad der rører sig af emner og navne i medierne. Og, fortsætter Mogens Trolle, at hive forskerne ind til en – personlig – fortælling:
-Vi beder forskerne om at præsentere de mest spændende resultater fra deres egen forskning frem for at tale om et bredere emne. På den måde undgår vi, at foredraget bliver ”lærebogsagtigt” – og vi får også en mere personlig vinkel på de forskere, som folk måske kender fra medierne.
Gør videnskab til et socialt event
I alt har intet mindre end 570 forskere gæstet Vin & Videnskab siden arrangementet havde sin debut i 2010.
Arrangementerne dækker fortsat en farverig palet af naturvidenskabelige emner; i efteråret kan du fx under overskriften ”Gift” blive klogere på, hvordan danskerne frivilligt og ufrivilligt går og forgifter hinanden; du kan lære om menneskers og dyrs evne til at navigere i verden (”Navigation”); eller du kan få et overblik over rumfartsmissioner, som Danmark i øjeblikket er med i (”Danmark i Rummet”).
Til hvert arrangement får publikum fire forskellige forskeres vinkel på emnet i oplæg af tyve minutters varighed. De mange, korte foredrag er et af Vin & Videnskabs kendetegn – og et format, som Mogens Trolle gerne vil anbefale:
-De korte foredrag giver en helt anden – og lettere dynamik end mere langvarige oplæg. De bliver lidt i stil med, hvad mange kender fra ”TED Talks”, og som publikum er dét federe, fordi man så kan nå igennem flere spændende foredrag og emner på samme aften, forklarer han.
Den lette dynamik forstærkes af pauser mellem oplæggene, hvor publikum kan nyde et glas vin og en god diskussion. Og på dén måde bliver arrangementerne faktisk mere til events, som publikum kan opleve sammen, end til tung videnskabsformidling, tilføjer Mogens Trolle:
-Dét at kombinere videnskab med alkohol og at have en pause undervejs hvor publikum kan snakke om dagens emner gør, at der opstår en helt anden stemning end til et traditionelt universitetsforedrag. Det bliver mere en social begivenhed.
Når vinen har smag, er det fordi den har gæret
Der er altså en hel del, man som museum kan fokusere på, hvis man gerne vil afholde et videnskabsevent med succes. Men når dét er sagt, vil det altid tage tid at få arrangementet ind i folks bevidsthed.
-Der ligger et kæmpe arbejde i at få opbygget et publikum, så man skal ikke i første omgang regne med et stort overskud – man skal gøre det, fordi en at museernes vigtigste opgaver er at formidle videnskab til befolkningen, påpeger Mogens Trolle.
Og formidlet, dét har Vin & Videnskab: 30.000 mennesker har indtil nu gæstet arrangementerne, og billetterne bliver som regel revet væk. Dét vil nok også være tilfældet i år, vurderer Mogens Trolle:
-Sats på at købe billet i løbet af onsdag aften, hvis du vil være sikker, slutter han.
Vin & Videnskab afholdes i Chr. Hansen auditoriet i det gamle Kommunehospitals område ved Søerne i København. En billet koster mellem 110-150 kroner.
Billetsalget åbner onsdag kl. 18, og du kan finde det her
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























