Denne uge står i energiens tegn, hvor Nordic Clean Energy Week løber af stablen i København og Malmø. I løbet af ugen samles G20-landenes energiministre, forskere, virksomheder og investorer fra hele verden for at diskutere grøn omstilling.
En central del af ugen er det årlige ministermøde i Clean Energy Ministerial (CEM) og Mission Innovation (MI), som består af de fleste af verdens største økonomier samt Danmark, Norge, Sverige og Finland. Landene har gennem Mission Innovation, forpligtet sig til at arbejde for en fordobling af regeringernes investeringer i Cleantech Research og Deveopment (R&D) over de næste 5 år.
På den måde håber deltagerlandene at skabe et mere rent, pålideligt og samtidig rentabelt globalt energisamfund, og spørgsmålet til mange af ugens events og konferencer er netop hvordan det opnås.
Kræver mere end teknologisk forståelse
Nogle af svarene var at finde i Nordens hus i København, hvor repræsentanter for både industri, forskning og offentlige penge var til stede, for at give deres bud på, hvordan vi bedst udmønter den udvikling, der sker i cleantechvirksomhederne i kommercialisering.
På den lille scene står 4 deltagere fra hvert sit nordiske land – Island, Norge, Finland og Danmark. Alle 4 har stor erfaring med, hvordan man bedst skaber overgangen fra start-up til scale-up, og fra Danmark deltager Thea Larsen, der er formand for bestyrelsen i det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der uddeler godt 400 mio. kr. årligt og har mange års erfaring med at støtte cleantech. Spørger man Thea larsen, hvad der skal til for at skabe succeser indenfor Cleantech er svaret klart, selv om hun mener, der er tale om at flere faktorer :
-Der skal være partnere i projektet, forretningsplanen og værdiskabelsen skal være klar og de rigtige mennesker skal være med i projektet.
Dermed kræver det langt mere end den teknologiske forståelse og den gode ide for at lykkes:
-En af vores erfaringer er, at de projekter der har haft fokus på kunden og brugeren tidligt i teknologiudviklingen, ofte bliver succesfulde, mens dem der tror – og nu overdriver jeg lidt – teknologien sælger sig selv, ofte løber ind i problemer.
Derfor prøver EUDP ofte at sætte hastigheden lidt op, selv om de almindeligvis støtter projekter af 3-4 års varighed:
-Projekter med lidt hurtigere gennemløb er med til at gøre dem lidt skarpere, det presser dem lidt til at tænke sig om og ikke gå i selvsving med teknologien, fortsætter Thea Larsen
Netop den pointe understreges af en anden deltager på konferencen. Jarmo Heinoen er direktør for Cleantech and Energy Business i Finland, der hvert år funder 700-800 start-ups:
-De ingeniører der har udviklet teknologien har ofte ikke fuld forståelse for business-strategier eller markederne. Men når man så foreslår at bringe andre ind i projekterne med en anden viden, fx folk der kender markederne for produktet indgående, mener de selv, de ved bedst. Men det gør de ikke altid… de skal fx også kigge videre på finansiering og sikring af den viden der ligger bag, så nogen med dybere lommer ikke bare stjæler ideen.
Ikke den bedste teknologi, der vinder
Netop for at imødegå det, har EUDP fokus på en løbende overgang, så der er kontakt til projektet, både mens man udvikler, og når produktet er ved at færdigt. Undervejs forsøger EUDP at slå på den kommercielle tankegang:
-Det er svært, men der er jo masser af eksempler på at det ikke er den bedste teknologi der vinder, men derimod den, der kommer ud på markedet på den rigtige måde. Det understreger, at du skal have fat i hvad brugerne mener er godt, for ellers er det ikke sikkert du vinder den kamp.
EUDP financierer højst med 60% af pengene til et projekt – alt efter hvor langt man er nået i processen med at udvikle et produkt til markedet. Den resterende del kommer fra private penge. Og netop det, mener Svein Berg, der er CEO i Nordic innovation, men tidligere har uddelt offentlige penge i Norge er en hjørnesten i at skabe levedygtige projekter:
-Man skal aldrig give penge til nogen, der ikke selv vil putte penge i et projekt. Det må aldrig blive sådan, at det offentlige støtter 100%, som han meget bramfrit til slut formulerer det fra scenen.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.