Der er udbredt enighed om, at samarbejder mellem den akademiske verden og virksomheder er gode for virksomhederne og giver sorte tal på bundlinjen. Til gengæld ved man ikke nær så meget om, hvad det betyder for den videnskabelige produktivitet, fx i form af publikationer eller patenter.
Præcis det spørgsmål forsøgte britiske og amerikanske forskere at finde svar på. Og deres studie tyder på, at samarbejder mellem universiteter og virksomheder øger produktiviteten efter en opdagelse – i hvert fald i forhold til publicering:
-Forskere, der arbejder med industrien, producerer flere opfølgningspublikationer, fortæller Keyvan Vakili, fra London Business School, der er en af forskerne bag det nye studie til Nature.
Deres studie viser, at godt 1/3 flere publikationer finder vej ud af samarbejder mellem virksomheder og akademia, end uden samarbejde. Til gengæld blev der overraskende nok ansøgt om færre patenter i forbindelse med samarbejder, end blandt akademikere der arbejdede på egen hånd.
En sikkert naturlig bekymring for mange forsker, er om virksomheder i et samarbejde vil holde nyfunden viden tæt til kroppen uden at publicerer den, eller måske ligefrem undertrykke negative resultater. Eller for så vidt om den frie forskning i et samarbejde måske med fokus på profit vil blive trådt under fode. Ifølge tidligere undersøgelser kan den bekymring være velbegrundet.
Men det modsatte gør sig ifølge det nye studie altså gældende, når man undersøger antallet af publicerede artikler.
Forklaringen kan være større arbejdsdeling
Det kan naturligvis være svært at måle, hvordan samarbejder giver flere publikationer. Forskernes tilgang var derfor at lede efter forskningsgrupper, der arbejdede på at løse samme problem. Den ene gruppe med samarbejde med virksomheder og den anden uden.
I perioden fra 1996 til 2008 fandt forskerne 33 opdagelser, der var sammenlignelige. Og det var så præcis hvad de gjorde: sammenlignede grupperne der havde gjort tilsvarende opdagelser og undersøgte deres efterfølgende publiceringstal. På den måde fandt de frem til at akademia-virksomhedssamarbejder giver flere publikationer og færre patentansøgninger.
Forklaringen på fundene kan ifølge Vakili findes i en større arbejdsdeling, når der er tale om samarbejder. Mange forskere der ikke har samarbejder med virksomheder har stadig interesse i, at kommercialisere deres arbejde og bruger måske tiden på det, frem for at skrive artikler.
I virksomhedssamarbejder tager virksomhederne sig af at søge patenterne, så forskerne dermed får bedre tid til at skrive artikler.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























