De statslige bevillinger, som udgør størstedelen af de offentlige midler til forskning og udvikling (F&U) i Danmark, er i 2018 på samme niveau som i 2008.
Når det gælder offentlige forskningsbudgetter står 2008 som et skelsættende år. Her når statens finanslovsbevillinger til F&U for første gang op på 0,75 procent af BNP og fortsætter med at vokse til et historisk højt niveau, der nærmer sig 0,90 procent, de kommende år. I 2015 beskærer den daværende Venstre-regering så det offentlige forskningsbudget med 1,4 mia. kroner, så statens bevillinger dykker til 0,74 procent af BNP i 2016. Siden da har bevillingerne befundet sig på det niveau.
I 2018 er statens midler budgetteret til at udgøre 0,75 procent af BNP, og det bekymrer Dansk Industri, at vi ikke er kommet over 2008-niveauet.
– Vi har brug for ambitiøse statslige investeringer i forskning, mener Jonas Orebo Pyndt, forsknings- og innovationspolitisk fagleder i DI.
Han påpeger i den forlængelse, at de programmer, der hører under de statslige midler, er vigtige for virksomhederne og dermed for væksten i Danmark.
– Innovationsfonden og udviklings- og demonstrationsprogrammerne har til formål at bringe offentlige forskere og virksomheder sammen i fælles projekter, hvor forskningen i sidste ende omsættes til vækst og beskæftigelse – det skal vi have mere af.
Også rektoren på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er utilfreds med, at finanslovsbevillinger i 2018 er på 2008-niveau.
– Det er bestemt beklageligt, hvis det ikke flytter sig. Vi er i konkurrence med lange lande rundt omkring i verden, som bruger en hel del flere penge på forskning – også procentuelt. Begrænsede midler vil betyde, at vi sakker bagud i den internationale konkurrence, siger Anders Bjarklev.
Regeringen har en ambition om at bruge mindst én procent af BNP på forskning. Og i 2018 forventes den samlede offentlige forskningsfinansiering også at udgøre 1,02 procent, svarende til 22,3 mia. kroner. Dermed stiger det samlede offentlige forskningsbudget, blandt andet fordi finanslovsbevillingerne er budgetteret til at udgøre 0,02 procent mere af BNP. Men også i høj grad fordi, danske forskere er blevet bedre til at hjemtage midler fra EU.
Hjemtag modregnes i statslige midler
Siden 2008 er der sket en fordobling af midler fra internationale bevillinger til dansk forskning. Og imens finanslovsbevillingerne er faldet med 4 procent fra 2015 til 2018, er hjemtaget af internationale bevillinger steget med 11 procent i perioden.
Selvom EU-pengene pynter på det offentlige forskningsbudget, er Dansk Industri dog kritisk overfor sammensætning af midler.
– Det store hjemtag fra danske forskere er meget imponerende. Men det er en uheldig mekanisme, at hjemtaget de facto modregnes i de statslige midler. Dermed bliver universiteterne i sidste ende ikke belønnet for at tiltrække internationale forskningsmidler, mener Jonas Orebo Pyndt.
Han bakkes op af Anders Bjarklev:
– Det er selvfølgelig altid godt, at vi er i stand til at trække internationale bevillinger hjem. Det er i sig selv en indikation på, at dansk forskning er i verdensklasse. Men det er ikke godt, hvis vi samtidig slækker på de nationale midler. Vi så gerne, at internationale bevillinger blev en garant for mere forskning fremfor en måde at opretholde niveauet, siger rektoren på DTU.
Det offentlige forskningsbudget er sammensat således, at de statslige midler udgør ca. ¾ og de resterende forskningsbevillinger kommer fra Danmarks Grundforskningsfond, kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger.
Forskningskvalitet og øget fokus
Internationale bevillinger er de penge, Danmark hjemtager fra EU og Nordisk Ministerråd. Og dé midler er danske forskere altså blevet rigtig gode til at hjemtage, særligt fra EU, som udgør den absolutte hovedpart.
– Der er rigtig mange årsager til, at Danmark hjemtager flere midler. En grundlæggende forudsætning for et højt hjemtag er selvfølgelig, at forskningskvaliteten er i top, og det viser alle bibliometriske analyser, at dansk forskning er, siger Anne-Mette Mikkelsen, der beskæftiger sig med EU’s forskningssamarbejde i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Det, der har ændret sig over de senere år, er blandt andet, at der er sket en øget professionalisering af rådgivningsindsatsen i Danmark. Tilbage i 2014 blev der for eksempel etableret et nationalt rådgivernetværk, EU-DK Support, som hjælper danske virksomheder og organisationer med at finde rundt i EU-programmerne efter princippet om ”no wrong door”, fortæller Anne-Mette Mikkelsen.
– Desuden har vi set en øget professionalisering af universiteternes egne forskerstøtteenheder, ligesom forskerne selv også har et øget fokus på værdien af det internationale forskningssamarbejde, tilføjer hun.
Endelig spiller det politiske fokus på området også en rolle.
– Der er en national målsætning om, at vi skal hente 2,5 procent af midlerne i EU’s forskningsprogram Horizon 2020. Det har vi foreløbig nået – her midtvejs – så nu handler det om at holde fast her i den sidste del af programmet, siger Anne-Mette Mikkelsen.
