Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget næsten 14 millioner kr. til at støtte biokemisk forskning i Danmark.
– Behovet for forskningsinfrastruktur er gennem den seneste årrække steget i takt med den teknologiske udvikling, skriver Uddannelses og Forskningsministeriet.
Derfor har ministeriet bevilliget 13,83 millioner kroner til en ny platform, DK-OPENSCREEN, der skal forbedre danske biologer og kemikeres muligheder for at bruge udstyr, databaser og faciliteter i deres forskning.
DK-OPENSCREEN etableres af DTU i samarbejde med KU, AU og AAU
– Med den danske infrastruktur for kemisk biologi opbygger [vi] en national platform for kemisk biologisk forskning på tværs af institutioner, institutter og discipliner, siger DTU-professor i kemi, Mads H. Clausen i DTU’s udmelding.
I løbet af få år vil platformen DK-OPENSCREEN rumme over 50.000 stoffer til brug inden for biologisk kemisk forskning, fortæller Ingeniøren.
Større netværk, bedre forskning
Hidtil har forskere selv måtte opbygge forskningsnetværk, som har været både begrænsede og mindre effektive.
Med DK-OPENSCREEN kan biologer fra mange forskellige steder dele og få let adgang til stoffer, de skal bruge i forskningen. Kemikere får med platformen bedre muligheder for undersøge, hvordan kemien ændrer på biologiske processer. Dermed vil netværket gavne udviklingen af lægemidler og diagnosticering, og støtte videre medicinsk forskning.
DK-OPENSCREEN er en national forskningsinfrastruktur, men skal også indgå en tilsvarende infrastruktur for hele EU i det samlede EU-OPENSCREEN.
Læs mere hos Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
