Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har dannet flertal udenom regeringen med et forslag, der skal sikre, at det kun er forskere, der går fri for bøder i forbindelse med bijob.
I tirsdags var udenlandske arbejdstageres mulighed for at tage bijob i Danmark til heftig debat i Folketinget. I kølvandet på sagen om CBS-professoren Brooke Harrington, der sidste år fik en bøde for at have arbejdet uden for universitetet, har der været et bredt politisk ønske om at ændre på reglerne.
Derfor fremsatte regeringen tilbage i januar et forslag om at lempe reglerne om udenlandsk arbejdskraft mere generelt. Det vil sige, at som udgangspunkt ville alle udlænding med arbejde i Danmark få bedre muligheder for at søge om tilladelse til at tage bijob ved siden af deres ansættelse.
Med regeringens forslag vil det blandt andet blive muligt for udenlandske forskere at bijobbe som censor, hvilket i dag ville afføde en bøde.
Rigide regler for forskere
Nu har regeringens eget støtteparti sammen med de tre oppositionspartier fremsendt et ændringsforslag med det formål at sikre, at de nye regler ikke kommer til at gælde for andre end netop forskere.
Både Venstres udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, samt ordfører på området, Marcus Knuth, gav under tirsdagens folketingsdebat udtryk for, at Socialdemokratiet var vendt på en tallerken med ændringsforslaget.
– Jeg vil gerne konstatere, hvor fuldstændig virkelighedsfjern den her proces har været, konstaterer Marcus Knuth om behandlingen af lovforslaget og fortsætter;
– Vi har været vidne til en CBS-professor, der arbejder lovligt i Danmark og som er blevet ramt af nogle meget rigide regler. Derfor var næsten alle partier enige i, at det ikke giver mening.
Under 1.-behandlingen gav Socialdemokratiet udtryk for, at lovforslaget grundlæggende var godt, ifølge V-ordføreren. Han langer derfor især ud efter det store oppositionsparti, der nu har ”fjernet tæppet under næsten hele lovforslaget” ved kun at tilgodese forskere i det ændringsforslag, der er blevet stillet, lyder det i salen.
Det afviser Astrid Krag (S), næstformand i Udlændinge- og Integrationsudvalget, dog skulle være tilfældet.
Formålet med forslaget har hele tiden været at ændre reglerne for særligt forskere, på baggrund af de uhensigtsmæssige eksempler, der har været fremme i medierne, påpeger hun under debatten og siger i den forlængelse;
– Vi sørger jo med det ændringsforslag, vi har stillet, netop for at det her lovforslag løser det problem, vi diskuterede under 1.-behandlingen og som har været formålet med det.
Risiko for social dumping
Selvom Socialdemokratiet gerne vil ændre de rigide regler, udenlandske forskere kan komme i karambolage med, er det ikke ensbetydende med, at en lovændring bør gælde alle udlændinge, der tager arbejder i Danmark.
Det nye ændringsforslag udspringer derfor af et ønske om at undtage nogle specifikke brancher, særligt landbruget og offshore-branchen, af hensyn til fare for social dumping.
Ikke desto mindre er Venstre fortørnet over det pludselige ændringsforslag, særligt da forskere udgør en meget lille del af den udenlandske arbejdskraft i Danmark.
Idet ændringsforslaget vil gøre livet nemmere for forskere, afviser Venstre ikke at stemme for det.
Både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ærgrer sig dog over, at forslaget er udvandet på sin vej gennem Folketinget.
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, påpeger, at de fleste udlændinge fra lande uden for EU tjener mindst 417.793 kroner om året.
– De kommer for at gøre det godt, ikke for at være illegal arbejdskraft. Man løser ikke problemet. Det synes jeg, er uansvarligt. Det er folk, der tjener en pæn løn og er højt kvalificerede, siger DA-direktøren.
– Tro mig, jeg er virkelig fornærmet over det her, på vegne af det danske arbejdsmarked, fastslår udlændige- og integrationsordfører, Marcus Knuth (V), også under debatten.
Lovforslaget blev, i sin nuværende form, 2.-behandlet i Folketinget tirsdag den 29. maj 2018, og den endelige vedtagelse forventes at falde inden sommerferien, såfremt regeringen ender med at støtte det. Forslaget ser dog ud til at blive vedtaget trods regeringens protester.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























